Hjemme igen

Endelig hjemme til et flot dansk efterårsvejr, hvilket vi slet ikke vidste vi savnede.

En god tur er slut - tak til jer der fulgte med!

Great Road Home

Nu skal vi hjem!

Det har været en fantastisk ferie/orlov og det er naturligvis en smule vedmodigt at skulle slutte ferien og vide at gensyn med vennerne dernede nok først sker om et år eller to. Omvendt er det jo også heldigvis dejligt at komme hjem til sig selv. Når vi ser tilbage har ferien gået over forventning. Frida var virkelig god til at rejse og hun fandt sig i stort set alle de ting vi fandt på. Vi har næsten hver dag følt at hun har lært noget nyt eller er blevet lidt bedre til det hun allerede kunne. Vi har også fået bekræftet at telt og sovepose er helt i orden med Frida.

Her på sidstedagen (som for os er 26,5 timer), nåede vi lige at se juleparade i Adelaide. Konceptet er en blandning af karneval og juleoptog, dog uden alkohol indblandet.. Vi kan afsløre at julemanden hernede ikke er i badeshorts men i stedet i den traditionelle dragt som vel er udviklet til luftrummet over Grønland. I 33 graders varme tror vi det var en anelse hedt..

Efter optoget var det tid til pakning og afgang til lufthavnen, hvor vi var kl 13. Vi fløj kl 15 og skulle gerne være i Singapore lørdag tidlig aften. Lørdag sent aften hopper vi på flyet mod Helsinki, hvor vi lander søndag morgen, og så er Amager jo kun et stenkast derfra.

17:55 (Singapore-tid)
Frida er ikke så god til at sove i lyse omgivelser med mange mennesker. Hun vl hellere charme selvom hun er dødtræt. Derfor håbede jeg at Stine ikke ville komme længere end til level 7 i Caveman. Jeg er nemlig også kun nået til level 7. Hun har dog netop meddelt at hum er nået til level 8, så jeg tror vi lukker den historie her. ( Ellers kan vi altid hive den historie frem om min sejr i minigolf i Italien i 2006, hvor jeg efter at have være konstant bagud fra start hev sejren flot hjem på sidste hul).

17:59
....nu er hun nået til level 10 :-| ....skal jeg vække Frida...

18:15
.....aaargh - ved at spørge lidt dybere ind til hendes flotte spil, har hun nu erkendt at hun har knækket koden, så hun har evigt liv.. Vi er for øvrigt lige over Javahavet 2840 miles fra Adelaide)

18:29
Happy hour

Take home message:
Medbring ALTID en icebreakertrøje ligemeget hvor i verden du rejser hen.
Medbring engangsvaskeklude til babyen, hvis du ikke vil bruge klennex.
Medbring ikke bøger, hvis Frida eller lign. medbringes. De vejer og du får læst ca. 0 sider.
Medbring telt.
Husk dinerskort til loungeadgang.
Overvej det en ekstra gang inden du køber et middelstort billede i glasramme.
Husk at der altid er en BBQ når der er behov for det.
Husk at gratis wifi som regel er nede og dem som virker er langsomme.
Husk et internationalt kørekort hvis du vil være helt sikker på at få udlejningsbilen.
Husk at Australien er forholdsvis paranoide med hensyn til at indføre pest og andet godt.
Husk at gennnemsnitstemperatur er een ting og temperaturspredning en anden ting.
Overvej om det er federe at leje en VW-bus fra 60erne gennem Veedub.
Overvej om det alligevel er skønnere at have en japansk riskoger med aircon.
En bil som i biludlejningssprog kaldes IWAR er kun lige stor nok.
Hvis du hører en panfløjtespiller med forstærker har du fundet byens turistcentrum.

Ellers er der vist kun at sige: "No worries"

Så fik vi kænguruen

Vi gik ud af døren lidt før 11/11/11 11:11:11.

Bare lidt shopping så vi kan fylde Fridas tomme taske til hjemturen.

Naturligvis nåede vi også et par caféer, så vi kunne få dagsrationen.

På markedet med Lars & Melisa og købe lidt pølse, kængurupølse samt andet godt.

Lækker mad og lækkert hår

Dejligt at være tilbage hos Lars & Melisa i Adelaide. Det føles efterhånden helt hjemligt.

Vi havde ingenting på programmet, men pludselig dukkede muligheden for en haircut op. Så nu ligner vi forhåbentligt ikle længere nogle stakkels backpackere uden en krone på lommen.

Vi rundende også lige botanisk have endnu en gang. Stine ville gerne se de søde flyvende hunde, men i visitorcenteret kunne de oplyse at de heldigvis havde fået udryddet djævelskaben.

Efter haircut gik vi på markedet for at købe ind til aftensmaden.

Det er en stor luxus at have et marked hvor man kan handle alt muligt godt. Vi håber at torvehallerne i København, bliver noget som vi bruger.

Frida fik et lille uberegnet brusebad i forbindelse med Lars test af regnvandshavevandningsanlæg, hvilket hun tog pænt.

BBQ+øl+vin+chokolade til aftensmad.

Dagens program

7.00: op
9.20: pickup shuttle til lufthavn
10.30: indcheckning af 25+21+8+8kg+klapvogn+"lille" pusletaske i håndbagage med bl.a. 40 bleer.  Burde hedde 23+23+7+7 og pulsetaske... (betyder vel at vi kan shoppe amok i Adelaide for Frida må også ha' bagage på Finnair)
11.00: klar til boarding
12.30: fly mod Adelaide

13.00: mindst to damer charmet af Frida
14.05: ankomst til Adelaide
14.23: alt bagage modtaget (heraf to mærket med "heavy load" og en afhentet i "odd size")
14.30: kaffe + bananabread - håber ikke der er nogen der tror de får både brød- og frugtrationen dækket på den måde

15.00: stener i lufthavnen mens Frida mosler rundt på gulvet

16.00: afhentet af Lars

17.00: lapning af klapvogn, så nu ved vi at Søren kan klare det i en ruf.

På billedet kan I se hvad Australske babyer og Frida spiser - altså kun tuberne.

Vi føjer flyvende hunde til listen

Vi har vænnet os til strandlivet, så vi stod op og startede med en morgendukkert og bodysurfing efter morgenmaden. Frida skulle køres i søvn i klapvognen, så jeg benyttede chancen til at prøve barfodsløb med klapvogn på promenaden i bar mave. Det er der sikkert forskellige meninger om.

Ved middagstid løsrev vi os fra stranden og tog båden til Sydney. Vi fik frokost i en food court i bunden af en skyskraber sammen med alle businessfolkene. En food court er er sted med en hulens masse fastfoodrestaurenter. Vi valgte burritos og de var meget effektive til at udføre bestillingen. Problemet var dog at det var møntet på at en mand bestilte mad til sig selv. Jeg skulle bestille til både mig og Stine, og eftersom en mand spurgte om grøntsager og næste mand spurgte om sovs og tredje mand om tillægsydelser, så var jeg på en hård opgave med at holde alle i gang og samtidig huske hvad vi skulle have.

Efter frokost tog vi op og se den gamle shoppingcenter Queen Victoria Building. Det var sådan set meget flot.

Derefter gik vi til Kings Cross for at se Coca Cola reklamen, som i følge guidebogen er Sydneys svar på Hollywood-skiltet i L.A. Nu kan vi i hvert fald sætte X i den også.

Returvejen var via Wooloomooloo og forbi Harrys piebod. Vi sprang dog over pien denne gang.

Returen var også gennem botanisk have og HOV, - pludselig så Stine de flyvende hunde hænge i træerne. YEEEEEEEES! Det var det X vi havde savnet, og som vi så småt var ved at afskrive.

Derefter var det mod Manly. Frida vinkede lystigt til alle, men det var businesstrækket vi var med og businessfolk vinker desværre ikke så meget retur som ældre kvindlige pesionister, som vi tidligere ofte har delt afgang med.

Apropos pensionister, så har vi fundet ud af at det tit er dem vi møder. Enten er de mange eller også holder vi bare de samme ferier som dem og på de samme tidspunkter.

Nu er pakningen i gang og da vi kun må have to indchekkede bagage mod tre fra/til Danmark skal der koprimeres lidt hist og her. Vi rejser i fuld vinteruniform.

Vi fandt festivallen!

Efter en aften og nat hvor jeg stadig sejlede efter gårsdagens sejladser startede vi dagen med en morgendukkert på vores lokale strand. Skønt!

Endnu mere færgesejlads førte os til Watson Bay. Et yndet udflugtsmål hvor man skal spise Fish & Chips. Det gjorde vi selvfølgelig også. Aussies er besat af Fish & Chips, så det var ikke første gang vi har haft chancen. Vi har endda set et Fish & Chippery. Må vel svare til et pomfritteri på dansk- så er den idé givet videre.

Herefter gik turen til Bondi, Sydneys nok mest berømte strand. At dømme efter menneskemængderne en mandag tidlig eftermiddag udenfor skoleferien, så var det en rigtig klog beslutning IKKE at tage der ud søndag. Fik selvfølgelig badet igen inden vi begav os ud på en lille gåtur langs kysten. Her oplevede vi det sjældne at vi faktisk fandt den festival som vi havde læst om. En "Sculpture by the Sea" festival. Her skal jeg love for at de tog revanche for alle de festivaller vi ikke har fundet, for hele kuststrækningen var praktisk talt plasteret ind i div. sjove, flotte, fantasifulde osv. skulpturer.

Måske halvvejs på vores gåtur brugte vi fjeld-regel nummer 1* og begav os mod Manly.

* Fjeld-regel nummer 1 til de der ikke lige er opdaterede med den slags: Det er ingen skam at snu.

Ruten 29. oktober - 4. november

Albury ==> Bungendore ==> Canberra ==> Bungendore ==> Oberon ==> Katoomba ==> Sydney

Vi sejler Sydney tynd

Jeg stod tidligt op og tog en løbetur. Jeg var ikke den eneste der har fået den idé at lave lidt motion søndag morgen 0730. Der var masser af havsvømmere, surfere, kajakroere, roere, beachvollyer, løbere mv. Vi er jo ikke blege for at sammenligne Manly Beach med Amager Strandpark, men vi må jo nok erkende at temperaturstigninger gerne skal være mere end to grader før vi kommer helt på niveau.

Planen var egentlig at jeg skulle have Frida med i klapvognen fordi hun altid vågner tidligt, men det gjorde hun naturligvis ikke den dag hun skulle gøre det..

Morgenmaden var bare pandekager og boller med spejlæg og frugtfad. Bacon var der ikke blevet plads til.

Herefter var det på båden mod Sydney. Selvom det var fjerde gang var den igen en fabelagtig flot tur. Med alle Sydneys fjorde og bakker og højhuse er der mange, der har oceanview, og det må man da misunde dem. De kigger ud på en meget levende havn med sportsfiskerbåde, yachts, sejlbåde, færger, krydstogtskibe, kajakker mv.

Da vi kom til Sydney glædede vi os over at vi rejste modsat alle andre, som var på vej til Manly Beach. Vi tog til Kirribilli, hvor der lå mange dejlige huse og hvor man kunne gå i en lille park og se Habour Bridge nedefra.

Vi gik naturligis også over broen, for det er jo et must. Fin tur.

Så tog vi båden til Balmain, og så lidt på det. Vi fik kaffe og kage og Stine var meget overrasket over at jeg for første gang på turen ikke valgte en kage som indeholdt chokolade. Når man bor på Manly Beach får man lyst til at leve sundt, så jeg valgte en kage der havde mango på toppen.

På båden igen igen og denne gang var det tilbage til Sydney for at skifte til båden til Manly. Så har vi vist også fået dækket færgetursbehovet for i dag.

Frida er begyndt så småt at fange det der med at vinke. Det gør hun meget og vi har lidt ondt af hende når folk ikke vinker igen.

Bonusinfo: Vi har efterhånden lært at sige "no worries" i stedet for "no problems", når vi har behov for den slags kommunikation, så lidt aussies er vi blevet.

Body-surfing og pies i Wooloomooloo

Så kom vi endelig i havet! Fantastisk med morgendukkert 2 minutters gang fra hvor vi bor. Søren body-surfede på bølgerne og var næsten ikke til at lokke op igen. Vandet er stadig halvkoldt for aussierne, men nok så varmt som det nogensinde bliver i Danmark.

Vi tog herefter mod Sydney og nød endnu engang den daglige færgetur forbi operahuset og alverdens steder man godt kunne tænke sig at bo. Vel i land gik vi straks hen for at se nærmere på operahuset. Overalt var der klar til bryllupper og folk i fine kjoler og med små hatte. Også i botanisk have som vi besøgte lige efter operahuset. Så desværre heller ikke denne gang de flyvende hunde, som vi tidligere har jagtet. Herefter gik turen til The Rocks: gamle, charmerende havnebygninger hvor der nu er restauranter og butikker.

Om eftermiddagen mødtes vi med Dale, bror til en af mine australske kollegaer. Han tog os med på en gåtur til Woolloomooloo (det hedder det faktisk). Aussies er besat af pies og i Woolloomooloo (måtte bare skrive det igen) er STEDET at spise disse pies med godt med kartoffelmos og en sø af ketchup ovenpå. Stor kunst at spise uden at alt flyder ud over alt. Søren mistede kun en lille bid til en grisk måge, så vi bestod. Fik desuden en masse fif til andre steder vi kan besøge de næste par dage.

Cruising Sydney Habour Bridge ved en fejl

Vækkeuret var sat til kl 7.00 men Frida besluttede at vi skulle op ved sekstiden. Morgenmad var på hotellet, men ligemeget hvor meget toastbrød man spiser bliver man jo ikke mæt af den grund.

Vi var dog ude af døren så vi kunne være ved vores "studio" i Manly ved Sydney kl. 1030. Vi havde aftalt kl. 11, men det viste sig at vi havde brug for endnu et kvarter for at nå det, så vi ankom først 11.15.

Lejligheden var fin og den ligger et rigtigt surfersted 10 km fra centrum. Vi skal nok ikke surfe, men vi kan da altid købe en t-shirt.Vi tømte bilen, og eftersom det kun burde være hvad der svarer til de to stykker baggage samt tre håndbagage og en klapvogn (som er det vi have med på flyveren til Adelaide), burde det jo ikke tage lang tid - men det gjorde det!

GPS'en sagde 10 minutter til bilafleveringsstedet. Det blev nærmere 50 og det var mildt sagt hektisk. Trafikken i Sydney får trafikken i København til at ligne Korsbæk på en søndag. Der var betalingsveje, hvor man skulle have abonnement, men man laver jo ikke lige en U-vending på Habour Bridge, som vi krydsede to gange i dag, - den ene måske ved en fejl. Desuden hoppede GPS'en mellem vejene, når de lå i flere lag, hvilket pressede speaker Stine en kende. Vi nåede den dog - 16 minutter før deadline. Frida skreg de sidste 10 minutter. Vi tolker det som om hun gerne ville ud af bilen.

Det er jo altid lidt vemodigt at aflevere en bil efter et godt roadtrip. Huydaien har givet os mange gode oplevelser langs vejen og bragt os til mange dejlge steder. Når det er sagt må vi også konstatere at vi ikke er blevet Huyndai-folk, - der mangler bare et eller andet i sådan en vogn..

Sydney er en dejlig by indtil videre. Vi kan nu allerede sætte X ved at have set operahuset og Habour Bridge. Dem kommer vi at se nogle gange eftersom vi skal med båden fra Manly Beach til Sydney og retur sikkert hver dag.

Frida blev syv måneder i dag, og det blev traditionen tro fejret med cupcakes.Vi har lagt en lille video på 2:36 minutter, som viser 2:36 minutter af vores roadtrip!

High tea i lav sky

Vi vågnede midt i en sky og har været der hele dagen. Startede med at tage til Leura og rulle op og ned at shoppinggaden der. Mere stilig end Katoomba. Fik kaffe (surprice) i trendy nedlagt garage.

Herefter mente vi at vi på må og få sagtens selv kunne finde Wentworth falls, hvilket viste sig ikke at holde stik. Sørens GPS kunne finde en unavngiven turistattraktion i området, som vi valgte at satse på var vandfaldene. Det holdt stik. Da vi stadig var midt i skyen var det so-so med udsigten fra viewpunkterne, så vi fyldte Frida i bæremaisen og begav os mod toppen af vandfaldet. Til trods for at tidsestimaterne kun er en anelse overdrevne her i forhold til USA var vi hurtigt ved vandfaldets top, som vi faktisk kunne krydse på trædesten. Denne sti første os til spooky sti som var hugget ind i stejl klippevæg for MANGE år siden. Vi passerede bl.a. et sandstensklippeudhæng, hvor der de første 100 meter under var luft! Her må man sige at vi virkelig havde brug for bæremaisen og Frida nød udsigten i fulde drag.

Vel tilbage på parkeringspladsen blev vi lokket af et 'short cut track' til Conseration Hut Café og begav os straks afsted. Viste sig efter 20 minutters gang, at man også kunne køre lige til døren. Frida og jeg valgte opsamlingsløsningen ved afgang...

Som om vi ikke havde spist nok i dag valgte vi at tage til afternoon tea på byens eneste 5 stjernede hotel. Fordelen ved de rigtige fine steder er at de sjældent snopper op ad, så de spurge høfligt og uden at fortrække en mine, om vi skulle tjekke ind, da vi kom anstigende i vores udtrådte sko mm. Blev anbragt ved kaminen i de blødeste storblomstrede sofaer. Så fik vi vist fjern-fejret moster Pernilles fødselsdag med manér :-)

Zig zag med åben mund gennem Blue Mountains

I dag var første ud af to overliggerdage i Katoomba. Det er dog ikke det samme som at vognen holder parkeret. Vi kørte scenic drive og var inde og se ud over nogle flotte dele i Blue Mountains. Vi fik brugt bæremaisen, hvilket vi trængte til, så den ikke var med forgæves! Frida knurrede tilfreds hele den halve time hun sad i den, så den skal vi nok blive glade for.

Standardrundturen bragte os også forbi en meget stejl gammel jernbane som klatrer zigzag ned i dalen. Det ville vi gerne prøve. De havde dog problemer af en art som de ikke kom nærmere ind på, så vi måtte køre til Mount Victoria for at få noget mad og slå tiden ihjel. Det gik fint med verdens længste rap på shuffle i bilen.

Kl. 14 var vi tilbage ved zigzag-toget og nu var problemerne løst og vi indløste billet til kl 15-turen. Det var en meget fin tur med damplokomotiv og med førsteklassekupéer, fra dengang der var stil over det. Det var samtidigt meget praktisk når vi havde Frida med, selvom hun blev noget bange da der blev kulsort igennem en tunnel.

Frida laver stadig tit planken og nu er hun også begyndt at have munden på fuldt gab i flere minuttter af gangen, når hun synes moget er sjovt. Der kommer ikke nogen lyde ud - bare åben mund.. Det er vel meget normalt.

Jeg løb 5 km på godt 31 minutter, for at hente ind på Stine som tog en tur i går. Det var bakket og incl. lidt sightseeing, så jeg er ikke bleg for at trække 6 minutter fra. Jeg er dog tilfreds med min beslutning om at lave body-age-testen gennem arbejdet før jeg tog på ferie og ikke efter..

Aftensmaden var igen inder-takeaway.

Vi har også booket den tredje nat her på hotellet i Katoomba, så nu er resten af feriens nætter planlagt: to mere her i Katoomba, fem i Sydney, nærmere betegnet en lejlighed i Manly Beach, som vi har store forventninger til. Til slut håber vi på at Lars & Melissa lukker døren op for endnu tre nætter hos dem - ellers har vi selv nøglen!

The Blue Mountains er virkelig blå

I dag har vi udforsket The Blue Mountains. Især delen omkring byen Katoomba. Byen giver flash backs til Indien med sin koncentration af hippier og trekkingstemning. Mange i Himalaya Habit som Søren kalder det. Udover fantastiske views over de blå bjerge har vi også set indersiden af hyggelig kaffe/vaffelbar. Ikke nogen dårlig kombi. Har desuden travet op og ned af de stejle gader og set på hyggelige huse.

Frida news: Frida er begyndt at lave "planken" hele tiden- løfte sig så kun hænder og tæer rører. Måske har hun hørt efter til pushy mums træning hvor jeg har lært, at hvis man kun laver én øvelse om dagen, så bør det være planken.

Her til aften var Frida i karbad for første gang. Hun klamrede sig først til mig som en lille sugemalle/abeunge, men plaskede herefter ret hurtigt rundt og nød det. Håber det får god indflydelse på hendes nattesøvn...