Endnu mere færgesejlads førte os til Watson Bay. Et yndet udflugtsmål hvor man skal spise Fish & Chips. Det gjorde vi selvfølgelig også. Aussies er besat af Fish & Chips, så det var ikke første gang vi har haft chancen. Vi har endda set et Fish & Chippery. Må vel svare til et pomfritteri på dansk- så er den idé givet videre.
Herefter gik turen til Bondi, Sydneys nok mest berømte strand. At dømme efter menneskemængderne en mandag tidlig eftermiddag udenfor skoleferien, så var det en rigtig klog beslutning IKKE at tage der ud søndag. Fik selvfølgelig badet igen inden vi begav os ud på en lille gåtur langs kysten. Her oplevede vi det sjældne at vi faktisk fandt den festival som vi havde læst om. En "Sculpture by the Sea" festival. Her skal jeg love for at de tog revanche for alle de festivaller vi ikke har fundet, for hele kuststrækningen var praktisk talt plasteret ind i div. sjove, flotte, fantasifulde osv. skulpturer.
Måske halvvejs på vores gåtur brugte vi fjeld-regel nummer 1* og begav os mod Manly.
* Fjeld-regel nummer 1 til de der ikke lige er opdaterede med den slags: Det er ingen skam at snu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar