På rundtur i merino

Tog afsked med Karen og David i dag efter dejligt ophold. Håber vi ses igen i Danmark eller Australien!

Kørte til Goulburn for at se The Big Merino, et stort får med shop inden i. Det var endnu en af de kæmpe ting, som aussies virker besatte af, og som vi efterhånden har set en del af. Nævner i flæng: kæmpe gyngehest, kæmpe hummer og store uldballer (og her er der ikke tale om Søren i sine nye Icebreaker boksershorts m alarm, men derimod uldens pendant til halmballen).

I den obligatoriske turistinformation fik vi en brochure over den vej vi havde tænkt os at køre mod The Blue Mountains. Vejen hedder for en gangs skyld ikke noget med Great, og til gengæld kan jeg så ikke huske navnet.

Sover i Oberon og Søren har forsøgt at få håndslag på at det er sidste teltnat.

Rundt og rundt og rundt i Canberra

Dagstur i Canberra. Størstedelen af byen er tegnet med passer og linial på et skrivebord, og det gør det lidt svært fx at overskue hvor langt man er kommet rundt i rundkørslen med en diameter på 1 km. Efter et par runder var vi dog udlært.

Vi startede med sightseeing fra bilen. Vi lørte til Ambasadekvarteret og så på lidt forskellige ambassader. Der var mange flotte og flere store. Den amerikanske var selvfølgelig den største. Papa New Gunea's var meget speciel, ligesom den japanske sjovt nok var meget japansk. Den danske og norske var slået sammen og lignende en mellemting mellem en lejrskole og et arkitektsmart parcelhus fra 80erne.

Efter ambassdekvarteret kørte vi til centrum af centrum, hvor Parlament House naturligvis var placeret. Vi tog en tur i deres rundkørsel og fandt parkerng i kælderen. Huset var meget spændende at se og vi var ude på taget hvor man kan gå rundt på græsplænen og kigge op af den lange akse som nok er nogle kilometer lang. Formiddagskaffen blev også indtaget i Parlament House.

Efter formiddagskaffen var det tid til frokost. Den blev indtaget i Kingston-kvarteret.

Herefter var det tid til feriens første museumsbesøg. Vi kørte til War Memorial, som meget fint viste hvordan Australien har været involveret i 1. og 2. verdenskrig. Der var også en mindelund hvor alle faldne soldater var nævnt og der var sat et masse små plastikblomster rundt omkring. Mindelunden blev desværre stadig opdateret med faldne soldater i Afghanistan.

Efter dette kørte vi lidt sightseeing tilbage til Bungendore, hvor Karen og David havde inviteret til middag. Deres søn og svigerdatter samt tre børn var også inviteret, og Frida lærte måske lidt ting fra deres etårige datter.

Bonusinfo: Byerne hernede har mange sjove navne som fx Tumbarumba og Wagga Wagga.

Vi nyder de hjemlige forhold

Startede dagen med en lidt længere køretur end forventet, men det gik nemt med både motorvej og en sovende Frida. Rart med fuldstændig lydløs betonmotorvej og monotont omdrejningsniveau fra motoren, efter den mere snørklede Great Alpine Road.

Lidt uden for Canberra, i Bungendore, bor noget familie af Sørens forældres venner, som vi kørte hen for at besøge. Vi blev både inviteret på kaffe og til at overnatte. David og Karen er til fest i aften, så vi passer på katten Heidi og det fine hus imens. Nogen gange er det bare utrolig dejligt at være under mere hjemlige forhold, end diverse campingpladser og moteller kan tilbyde. Vi må se at få et gæsteværelse så vi kan give lidt igen.

Det virker som om det er blevet varmere generelt, men altid lidt svært at vide om det skyldes at vi flytter os. Synes stadig vi møder lidt for mange aussies som snakker begejstret om vejret på de gode dage (som danskere ved vi jo et og andet om hvad det betyder).

Frida synes også at det er topdollar med nye legesager her hos David og Karen og mørkt på sovekammeret kl. 20.

Ruten fra 22. - 28. oktober

Melbourne ==> Phililp Island ==> Wilson Promontory ==> Ensay ==> Albury

Great Alpine Road - etape 3: Vi lavede en "kebnekaise"

Startede dagen i Mt Buffalo National Park, hvor vi lavede det man på insider sprog kunne kalde en 'kebnekaise' (fejlagtigt tro at man nemt lige kan drøne op uden madpakker mm). Især Frida og Stine fik mindst en dagsdosis af bjergkørsel f.eks. gennem svinget 'devils elbow'. Blev heldigvis belønnet med fantastisk udsigt fra toppen. Søren vil gerne fraråde at man tager til nationalparken på skiferie for liftsystemet er vist sjældent set mindre.

Meget sen frokost på Rail Trail Café hvor vi oplevede glæden ved en kravlegård fyldt med legetøj. Tror Frida synes det er den bedste café vi har spist på. Vi er tæt på at synes det samme efter mindst 15 minutter hvor vi begge havde begge hænder fri, samtidig med at Frida var vågen. Måske kommer vi fremover til at tilbringe mere tid end forventet på McD, og lignende familierestauranter.

I dag afsluttede vi Great Alpine Road og kørte videre af motorvej. I den sammenhæng kan det undre at cykling ikke er tilladt på mange campingpladser, men cyklisterne skal være så hjerteligt velkomne på motorvejen, bare de husker at se sig for ved til og frakørsler.

Vi fandt efter lidt søgen et motel til en fair pris. Vi er nu igen, ligesom i Bright og Port Fairy, stødt ind i en festival. Det er dog endnu aldrig lykkedes os at ramle ind i selve festivallen.. Vores motel ligger ved siden af en drive in bottleshop. Altså et sted man kan køre ind og købe de øl og det sprut man skal bælle i sig på vej hjem eller derhjemme. Søren hentede til fods to øl i brun papirspose, som igen var velfortjenste. Stines øl var en light, som kun indeholdt 0,7 genstand. Det var hun meget tilfreds med. Hun startede en lang tale om at det var flot jeg havde fundet en 0,7% øl, og forklarede om at de skam smagte rigtigt godt.

Aftensmad blev på italiensk restaurent, men Dronning Frida bestemte halvejs inde i måltidet at det var bedre at vi fik vores retter på restauranten som take-away. Knejsende og glad i klapvognen på vej hjem, var vores tålmodige dejlige lille skat ;-)

Great Alpine Road - Hviledag

Vi vågnede friske og veludhvilede efter vores 8. nat i telt. Frida fik sit ugentlige bad, hvilket skulle være i henhold til sundhedsstyrelsens anbefalinger. Imens flyttede Søren teltet fra plads 44 til 43.

Vi slentrede op i det obligatoriske Visitor Center som enhver by/område med respekt for sig selv har. Damen indtegnede nogle "Easy walks" som passede til at kunne gennemføres med klapvogn. Vi fik her bekræftet at der er forskel på easy walks i USA og i Australien! Affjedringen på vognen blev i hvert fald gennemtestet. Turen tilbage blev ad et gammel nedlagt jernbanespor. Det var virkeligt skønt at opleve foråret i solskin og med at de nyudsprungne træer.

Inden turen havde vi fået frokost i en hyggelig baghave til en café. Stine fik beetroot-toast. Aussierne er vilde med beetroot (som er rødbede, hvis nogen skulle have glemt det). Søren valgte den sikre løsning med æg-bacon tærte.

Den velfortjente kage blev efter turen indtaget i samme område.

Aftensmaden blev igen lam på BBQ'en. Søren fik bevilliget en øl. Det er store sager, efter som ølpriserne hernede er mindst ligeså høje som i Sverige.

Frida er igen næsten på toppen, så det er skønt. Alle damerne på campingpladsen synes hun er gorgieous, og symes at det er vildt at vi sover i telt med hende - især i sdan et lille telt som vi har med.

Great Alpine Road - etape 2: Gennem sne og mad

Hvis ikke vores bagagemængde i forvejen var ekstrem, så skulle vi helt sikkert købe varmerullemadrasser, som vi har tilbragt endnu en nat på. Fantastisk! Vi har jo også en privat interesse i at holde gang i Dong.

Fik taget afsked med Little River Inn for at æde os yderligere ind på Great Alpine Road. Ruten er fyldt med gamle guldgraverbyer med den helt rigtige stemning, så hele dagen har vi holdt pauser i forskellige småbyer. I Omeo får man stadig hjælp til at tanke benzin og butikkerne ligner noget fra en film fra 50'erne - se billede. På et tidspunkt var vi virkelige oppe i det alpine med sne ved siden af vejen og kørte også på en højderyg. Uha. Selv Søren mente vist for første gang på turen at vi var forbi nok spisesteder, bagere og cafeer.

Frida er frisk igen og nød meget at spise aftensmad med begge hænder godt begravet i mosen. Drak også selv af kop for første gang. Søren var meget begejstret for at måltidet foregik udendørs...

Great Alpine Road etape 1: På pub med en Midgormsorm

Fridas feber var faldet fra 38,7 til 37,7°C så det var en god nyhed efter en nat hvor Frida lå i uafbrudt mælkedrop. Så Frida var næsten gået fra regnorm til den midgormsorm vi kendte! Hun var så frisk at vi fik vandret hele to tracks på henholdsvis 600 m og 1 km. På disse tracks fik vi dog set en masse fin natur og strande. På Squaky Beach knirkede sandet på en meget særlig måde, hvilket var meget pudsigt.

Vi kørte derudaf og planen var ca 200 km, for at skåne den tapre Frida. Da vi nåede det planlagte mål kl. 15 var stemningen sådan lidt for storcenter-forstads-agtig. Så, som et par ravneforældre valgte vi at tage hul på Great Alpine Road og køre 20 km til nærmeste by. Der fandt vi hvad vi ledte efter: et hotel i slidt stil med tilhørende pub. Vi gik ind med puslingen på armen og blev mødt af en flink med halvfuld bartenderinde. Hun fortalte meget som vi ikke forstod, men vi endte med at forstå at hun ikke havde nogle rum ledige/klar, så vi kørte videre rundt i byen men fandt intet. Så kunne vi vende om eller tage 50 km på bjergveje. Vi valgte det sidste.

Vi håbede på at finde noget i Ensay, men eftersom guidebogen oplyste at man kunne køre igennem byen uden at opdage den, hvis man kom til at blinke med øjnene, var vi ikke så forventningsfulde. Vi kom til Ensay. Vi kørte slukørede ud Ensay. Men hov! Efter 1/2 km var der et skilt til Little River Inn!

Der kørte vi ind. Vi fandt en pub med en tyk mand med fipskæg bag disken og tre kunder i baren. Masser af billeder af de lokale sportshelte og skovhuggere på væggen.

De havde et rum. Et fint et med tykt gulvtæppe og en stor sprække under døren, flodvamd i hanen og elektronisk varmetæppei sengen :-) Lige hvad vi havde brug for.

Nu har vi netop fået lidt øl og en burger og snakket lidt med de lokale skovhuggere, hvor en af dem naturligvis havde en Farfar fra Danmark.

Heldagsregn 5744 km fra Sydpolen

Så ser det ud til at vi kom nogenlunde igennem denne dag. Heldagsregn og en lille sløj Frida-musling er ikke drømmeingredienser til en god feriedag. Har joket lidt med hvilke briller vi skulle tage på når dagens blogindlæg skulle skrives. Enten de briller som ser regn, bleskift om natten og at jeg tilbragte dagen i teltet til kl 14. Eller de briller som ser bacon & æg til morgenmad, mulighed for løbetur og god undskyldning for at upgrade til lille bjælkehytte med varmeapperat og blive inden døre og bage pandekager i Lille Sorte Sambo stil.

Nu håber vi at Frida er mere frisk i morgen for selvom vi har fået det bedst mulige ud af dagen, så er det dejligst når hun er frisk. Heldigvis har hun haft overskud til at smile og grine lidt indimellem, f.eks. når vi har sagt: gå væk dumme feber. Ovenfor kan I se hvordan vi har forsøgt at gøre dagen god ved at ændre lidt på det vi har mulighed for at ændre på.

Location:Wilsons Promontory Rd Tidal River Victoria 3960 Australia

Barbie all day long

Morgenen startede med at jeg tog ned til supermarkedet og købte en liter sødmælk. Det er det vi skal bruge for at komme i gang med dagen. Frida får det i hendes varme havregrød og vi spiser til det til vores havregryn. Vi har valgt at holde morgenmaden simpel, for at komme bare lidt hurtigt ud af døren. Jeg ville dog gerne peppe morgenmaden lidt op, men kunne ikke finde på noget kl 7 om morgenen udover en appelsin.

Tilbage på campingpladsen i køkkenhytten indser jeg straks min fejl. Pensionisterne er også oppe og de lister jo snildt deres pølser, bacon og æg op på BBQ'en som jo er standard inventar. En pensiodame fortalte på opfordring at de elskede barbie-beer, barbie-wine og alt muligt andet barbie. Vi gætter at barbie er kælenavn for BBQ.

Det må vi jo bare lære af!

Så kørte vi ud for at se på nogle sæler. Der var dog ingen sæler men til gengæld en masse måger. Dem var Frida meget interesseret i - måske fordi hun ligner en måge på den måde at man også bare skal være uopmærksom et øjeblik før hun har fingrene i noget forbudt..

Ved sælstedet så vi den længste boardwalk som vi endnu har set og det siger ikke så lidt eftersom de er vilde med boardwalks hernede. Boardwalks gør iøvigt også at man ikke så let træder i slangerne.

Dagens destination var Wilson Promontory, som er en nationalpark.

Vi ankom til indgangen kl 13, men måtte vende om da de ikke kunne bekræfte vores forespørgsel om supermarked. Vi måtte 10 km tilbage til nærmeste General Store.

1430 nåede vi målet og den nationalparkbetjente campingplads er flot beliggende, så vi er tilfredse med to nætter i telt - det nærmeste vi kommer Antarktis i de næste mange år!

Aftensmaden stod på ris og BBQ! Yes - endelig er vi forberedt. Jeg smækkede 400 grams bøffen på og vi fik en snak med de andre campister. De synes det var vildt at vi rejste med Frida. Jeg gav dem lidt snak og sagde vi sov i telt. En dame spurgte om Frida så sov i bilen..

En pensionist spurgte om vi kun skulle have den ene bøf at spise og inden jeg havde nået at modparere havde han smidt en pølse og tilbehør over på vores fad. Det var egentlig meget godt :-)

I kaoset med at få organiseret borddækning var jeg uopmærksom i 3 sekunder og så var skaden sket. En af de måger som i timevis hvde forsøgt at få en hapser vandt pølsen..

Ved opvasken så jeg pludselig et kæmpedyr. Det var en possum. Senere var vi på wombatjagt, hvor især Stine var meget opsøgende. Og vi så wombatten! Flere endda - tjek!

Nu er vi i posen i teltet. Der er varmt og der har været lidt torden og lidt regn. Meget hyggeligt.

Location:Wilsons Promontory Rd Tidal River Victoria 3960 Australia

Pingvinparade er big business

Så forlod vi Melbourne, men først efter at have besøgt botanisk have. Aldrig har vi set så mange helt anderledes planter. Desværre så vi ikke nogen flyvende hunde, som der ellers burde være. Kørte herefter ad "strandvejen" ud af byen og så alle de flotte villaer. Måtte også lige igennem "City Syd" x 100 inden vi rigtig kom on the road again.

Undervejs valgte vi destination til Philip Island, pingvinernes ø. Valgte at gå all in og købe de dyre billetter til aftenens pingvinparade (dog kategorien under dem med privat ranger...) Billetdamen mente at det var 'ment to be' fordi der lige var to tilbage. (Vi blev ikke og hørte om hun også sagde det til de næste...) Nød at gå VIP vejen for der var KÆMPE pøbel vi blev adskildt fra og fik virkelig første parket til at se pingvinerne svømme i land for at sove. Pludselig, lige efter solnedgang, så vi den første pingvin. Troede det var en unge, men de er bare små, verdens mindste pingvin. Frida sov i sin sovepose henover os, win win situation, og ekstra luksus at have privat varmedunk med til showet. Søren huskede at tjekke under bilen for pingviner inden vi kørte, som rangeren havde bedt os om.

Location:McKenzie Rd 2-14 Cowes Victoria 3922 Australien

Fire dage i Melbourne kræver løbetur

For første gang blev løbeskoene luftet og det var vist også tiltrængt efter flere dage med alle Melbournes fristelser. Har tit hørt min kollega fra Melbourne klage over udvalget af restauranter i København, og jeg begyder at forstå hende. I dag kunne vi, blandt andet, ikke modstå jordbær med smeltet chokolade og japanske tapas... Vi har brugt det meste af dagen på at besøge madmarkeder, så det er selvfølgelig også at friste svage sjæle.

Det er vist også tid til Frida-news for der sker meget hele tiden. Vi tror ikke det varer længe inden hun kan sidde selv og hun begynder at løfte rumpen hele tiden og vil meget gerne møve sig rundt. Vi regner dog med at hun forbliver under kontrol indtil vi når Danmark. Hun er begyndt at gnave af ting, og i dag ville hun sikkert gerne have spist en halv melon hvis ikke vi havde forhindret det.

Frida fejrer Fars fede fødselsdag fjernt fra fædrelandet

Den 20. oktober var en speciel dag, eftersom Søren havde fødselsdag. Det startede med et brag tidligt fra morgenstunden hvor først Finnairs marketingschef og den tyske "blå avis" ønskede mig tillykke. Da jeg stod op fik jeg mine gaver. Et par boxershorts hvor alarmen stadig sidder på. Den er lidt generende at gå med og så hyler det hver gang man går ind og ud af en butik. Jeg fik også en godt brugt silkelagenpose til at putte inden i soveposen. Jeg er naturligvis glad for begge dele.

Efter gaveoppakningen var overstået (det tog ikke så lang tid da den ene blot var i en plastikpose), stod den på sorte sambo pandekager i det italienske kvarter.

Ud på eftermiddagen gik vi forbi et eller måske flere oplympiske stadions. Det fede var at der var lavet hævede gangbroer i træ så man kunne gå en shortcut ind mod byen og skyskraberne. Broer og træ i kombination med shortcuts og fin udsigt har aldrig gjort noget dårligt.

Location:20/20-22 Litlle Bourke Street,Melbourne,Australien

We ♥ Melbourne

De fleste byer har nogle "must-sees" som fx Eifeltårnet, Brooklyn Bridge mv. Melbourne har sikkert også nogle. Men vi har ikke set dem, eller opsøgt dem. Et koncept vi generelt er glade for at at spise sig gennem storbyer. Melbourne er som skabt til det! Der er flere kaffebarer i Melbourne end der er P-pladser i Kbh K. Tilmed har de alle deres charme og er ikke blot endnu en Baresso uden charme. Her er det rigtige kaffebarer med rigtig betjening. Det har vi udnyttet i dag. Vi fik også en sushi handroll - altså en sushihotdog. Hvor simpelt og godt. Frokosten var egyptisk burger og marrocon burger. Stine fik en sund ginger-honey-cinnamon-avocado-mælke-ting som var et måltid i sig selv.

Det var frokosten.

Så blev det varmt, 28°C. Vi forsøgte at køle af i turistsporvognen gennem byen. Det fungerede selvom Frida smed det meste af tøjet. Så gik vi over floden Yarra til Southbank-havnefronten som minder lidt og Vesträ Hamnen i Sverige (ligesom Glenelg, som den opmærksomme læser måske allerede har noteret). Forældrene fik lidt at drikke mens Frida spiste græs og solbriller. På vej hjem gik vi forbi nogle friske unge mennesker som var imod noget med penge og USA. Til aften valgte vi den sikre løsning, selvom Frida klarede gårsdagens restautrentbesøg til ug. Vi tog take-away med hjem til hotellejligheden. Japansk curry og lidt californiarolls. Knaldgodt :-)

Ser frem til mere mad og drikke i morgen!

Location:Melbourne, Victoria, Australia

Ruten fra 10. - 18. oktober

Solopgang over Sydhavet

6.35 stak vi hovederne ud af teltet for at nyde solopgangen. Dejlig opstart på endnu en dag på Great Ocean Road. På turen fra Apollo Bay til Lorne levede Vejen til fulde op til sit navn. I Lorne blev vi enige om at vi vil på surfeskole på vores næste tur til Australien - store lækre bølger der vælter ind over perfekt sandstrand.

I dag har det været sommer, 26 grader og fuld sol. Hehe. Hjemmefra havde vi set at gennemsnitstemperaturen ville være den samme som i juli og august i Danmark og deraf konkluderet at der måtte være bagende varmt... Heldigt at i hvert fald Stine ikke ville tage på ferie på Mallorca i august uden sin icebreaker. Men i dag har Søren haft brug for sin nye solhat og de næste par dage bliver vist også fine.

På turen ind til Melbourne, hvor vi er nu, fik bagsædeklovnen brug for al sin ekspertise for at underholde Frida. Lettere hektisk stemning da der samtidigt skulle dirigeres. Godt at andre bilister ikke kunne høre at alle instruktioner fra co-driver/bagsædeklovn blev givet gennem toiletrullerør fordi det lige var det Frida syntes var sjovt...

Mødtes med Sørens kollega og fik aftensmad på italiensk resturant og Frida opførte sig meget eksemplarisk, så måske prøver vi lykken igen. Kunne i hvert fald godt gå hen og blive fristet over evne, for en hurtig rundtur i Melbourne tyder på at der er MASSER af lækre ting at spise (efter en periode hvor Stine syntes vi har mødt lidt for mange Fish & Chips).

BONUS INFO: Rejs ikke med kartofler! Du kommer kørende på snoet landevej hvor man må køre 100 km/t, dobbeltoptrukne linier, ingen rastepladser og ingen skraldespande og pludselig står der er skildt med noget med 'kartofler' og 'forbudt', som du ikke kan nå at læse. Hvad gør du? Æder de rå kartofler? Smider dem ud af vinduet? Vi ved det ikke, så husk det gode råd.

Location:Great Ocean Rd,Apollo Bay,Australien

4,5 meter og verdens højeste?

Vi vågnede efter en herlig nat på varme-rullemadrasserne! De kan nogle tricks med el- varmeapperater de australiere. Turen fortsatte af Great Ocean Road med flere spektakulære klippeformationer. Da vi kom til højdepunktet; de tolv apostle (som vist aldrig har været tolv) havde vi faktisk set nok. Men altid facinerende at se havet, f.eks. så vi det modsatte af en naturhavn, en slags natur-mankulator hvor man helt sikkert kunne få sit skib splittet i meget små bidder, og det er der da også mange der har fået gennem historien. Vi oplevede endnu engang at kaffen ikke nåede at blive kold inden næste stop ved autentisk general store. Det problem findes nok ikke i outbacken, men det må vi have til gode.Som kompensation for at Stine kun nåede et år på skovbugsuddannelsen tog vi en afstikker til verdens længste/højeste??? (husker ikke hvad) trætopsti i flot tempereret(?) regnskov. Stine læste på reklamefilm at stien var 4,5 meter over jorden og syntes egentlig at det var meget fint, omend måske en anelse for familievenligt til trods for højdeskræk. Det viste sig at være 45 meter og så kan 600 meter sti godt virke som en lang tur. High five da vi var nede :-)BONUS INFO:
- det er mere sandsynligt at finde en BBQ på en rasteplads i midten af ingen ting end et toilet.
- postkasser skal vist helst laves af noget man finder bag laden: en skraldespand/mælkejunge/hundehus/olietønde. (Alle nævnte bygger på egne observationer)Vil nu snart sove med havet brusende i ørene i Apollo Bay.

Location:Apollo Bay, Victoria, Autralia

Great Ocean Road

Det var en våd og stormfuld nat og derfor blev vor simple cabin værdsat. Vi var ude af pladsen 9:57, så vi kan godt skrutte os to minutter længere fremover.

Vi gik ned til wharfen i Port Fairy. Den fulgte floden og der var stille og fredfyldt. Så kom vi ned til Griffith Island og valgte at gå en tur derover. Så skal vi ellers love for at fanden tog ved vinden. Uden overdrivelse var der stiv kuling, og da betontingesten vi gik på kun var et par meter bred, holdte vi extra godt fast i barne- nårgh nej klapvognen. Frida sov tungt fra det hele - stormvejr har tilsyneladende en beroligende effekt på hende.

Vi nåede ud til fyret, og derude fik Stine øje på noget der ligende mennesker ud i vandet. Kombinationen med stiv kuling, gav kæmpebølger. Men jo, efter Søren fik stillet skarpt blev vi enige om at der var tre knægte ude at ride på bølgerne. Hatten af for det. De Aussies er ikke så pivede. 110 km/t som fartgrænse på en smal landevej med med kæmpetrucks er efter vores mening heller ikke for de pivede.

Efter Port Fairy gik turen mod Great Ocean Road. Kaffen nåede dog ikke engang at blive lunken før dagens første stop - Tower Hill Park. Denne park ligger i midten af en gammel vulkan. Det var spændende at se. Vi gik en tur for at se koalaer. Kolaerne var blevet udsat for flereår siden med stor succes. Der var blevet rigtigt mange, og nu uddelte de P-piller til dem for at begrænse populationen. Det havde de også ret stor succes med kan vi bekræfte. Dog så vi både emu og kænguru. Emuens unger hedder på engelsk: chicks. Hvad de hedder på dansk tumler vi stadig med.

Videre mod Warrnaambool. Forbi Warrnaambool og ud på Great Ocean Road.

Great Ocean Road er smuk!


Vi havde delvis blå himmel og kraftig blæst. Det er ikke det dårligste vejr at opleve vejen i. Vi holdte ind de fleste steder vi kunne og så bl.a. Grotto, London Bridge og Archs - klippeformationer. Altsammen var flot og råt på een gang.

Vi endte i en fantastisk cabin i Port Cambell. Belært af de to forrige dagens erfaringer valgte vi at få pizza-tag-med-hjem.

Location:Port Cambell, Victoria, Australia

Lang tur kræver 'long black'

Blev nærmest blæst ud af campingpladsen i The Grampians. Til trods for dette havde Frida sin pt bedste teltnat, imens Søren lå vågen og glædede sig over at vi har et rigtigt fjelltelt og Stine lå vågen og glædede sig over at se store træer trods alt havde klaret at holde sig oprejst i mange år.

En stormflod i januar gjorde at vi måtte køre 70 km i stedet for 15 km for at nå dagens udflugtsmål; store vandfald og flotte udsigtspunkter. Herefter var det slut med The Grampians National park og vi kørte mod kysten. På vejen kom Stine med et kvalificeret gæt på, at vi nok kommer til at se 1 milliard får på vores roadtrip, men ved nærmere hovedregning er Stines realistisk minimumsestimat 1/4 million.

Hvis man er på roadtrip i Austalien er det godt at vide at en:
Lemon-lime-bitter er en utrolig frisk og god sodavand/alkoholfri drink
Long Black er sort kaffe
Flat white er kaffe med mælk
Og bare rolig, det er meget gennemtestet info vi kommer med her.

Location:Port Fairy, Victoria, Australia

Lad kænguruerne komme til os!

Første overliggerdag siden Adelaide! Hvilken velsignelse ikke at skulle haste ud af pladsen. Endda en dag med solskin, så Søren for første gang i 3 dage (og nætter) våger sig ud af sin Icebreaker... og direkte til bar mave. Tulrede rundt hele formiddagen og så er det jo dejligt at kunne holde øje med kænguruerne direkte fra teltet, så man kan "explorer Australia" uden at foretage sig noget.

Over middag begav vi os på et par ture med hhv bæremais og klapvogn. Frida syntes godt om vandfald og var meget begejstret for sangen 'stop den lille kænguru' - eller måske bare begejsteret for sine forældre på underholdnings-speed.

Efter længe kun at have set kænguruer hvor div arm og ben-stumper stak op af pungen lykkedes det her til aften at se den mere romantiske udgave med et lille nuttet baby-kænguruhoved.

Location:Halls Gap, Victoria, Australia

Emminger, emuslinger eller elinger?

Det var en flot morgen i Naracoorte - og kold!

Vi lagde ud med at køre sydpå mod Mount Gambier, men efter 50 km så vi et skilt mod Southern Grampians. Der ville vi gerne op og besluttede os for at dreje af og køre derop. Dette kunne vi med fordel have valgt fra morgenstuden, men konceptet i roadtrip er i vore hoveder at man vælger henad vejen.

Efter frokost i Dunkeld kørte vi af en flot vej mod Halls Gap. På vejen så vi bl.a. en Emu med fem emuslinger eller hvad det nu hedder.

Ved Halls Gap ligger nationalparken "The Grampians". Det er meningen vi vil ud og gå lidt ture og satser derfor på et par overnatninger. Vi har valgt teltet igen, da det er så hyggeligt, og vi synes også det er lidt sejt at Frida er på rigtig telttur. Hun ser ud til at være godt tilfreds med at sove i soveposen lige midt mellem sin Mor og Far. På campingpladsen er der masser af kængurer som man kan komme tæt på (1-2 meter)

Meningie ==> Naracoorte

Efter en dejlig nat i teltet i Meningie gik turen sydpå. Vi stoppede for kaffe og eggs'n toast i Policemands post. Det var en fantastksk sted midt i ingenting, hvor der pludselig lå en landevejsbistro - komplet med bar og gammel servitrice. Det mindede lidt om Bagdad Café på route 66.

Derefter gik det mod Salt Creek, hvor vi valgte en lang vandretur på 3 km. Her så vi saltsøer og mini-leguaner og hørte et meget stort dyr løbe væk!

Next stop: Kingston med deres store hummer som vartegn. Alle vartegn skal åbenbart være store ligesom "Big Rocking Horse"' som vi så udenfor Adelaide.

Next stop: Robe, hvor vi tog deres scenic drive, og brugte Fridas bærestol for første gang i Australien.

Vi sov i en cabin i Beachport. Spiste fish'n chips og pie fra hotellet og fik en drik i baren mens vi ventede - meget autentisk. I dag nåede vi ud af vores cabin 30 sekunder før krævet efter 2,5 timers intensivt arbejde for at blive klar. Herefter kørte vi Beachports scenic drive, som bestemt også var en tur værd. Vi var naturligvis også ude på jettyen (molen) som var 772 m lang - den havde engang været 500 m længere!

Scenic drives virker til at være et udbredt koncept hernede og det støtter vi gerne op om.

Vi valgte på vejen ud af Beachport at køre op til Naracoorte, for at se nogle rigtig fine drypstenshuler. Det var meget imponerende. Blandt andet var der gennem 300.000 år et hul som dyr var faldet i og derfor kunne man finde skeletter fra dyr som ikke eksisterer længere. Frida tog turen i hulerne meget flot, selvom hun sluttede af med en lang lur.

I Naracoorte har vi taget hul på endnu en nat i teltet.

Frida update: Det har vist sig at Frida er beslægtet med Midgormsormen. Det går bedst når vi er to mand op bleskiftningsopgaven, da Frida kan gøre sig uendelig lang og altid vil vende sig om på maven. Når hun ikke får skiftet bleer, sover eller spiser, så skal hun have noget at bide i og det skal helst være noget man ikke må bide i..

Roadtrip

I dag, mandag, startede vores egentlige roadtrip. Vi kørte ud af Adelaide ca 1400 i vores blå Huyndai ix35, hvilken indtil videre er en udmærket vogn, selvom det er en kompact i forhold til volvo'en derhjemme. Jeg fik dog lige sved på panden da hun spurgte om internationalt kørekort - hun lod min dog slippe igennem. Vores mål var byen Meningie ved Lake Albert - en tur på ca 150 km. Vi ville stoppe i Tail'm Bend ved floden Murray, men vi vurderede ved gennemkørsel at et stop ikke var nødvendigt.

Det er herligt at have taget hul på et roadtrip som forhåbentligt byder på mange gode oplevelser.

Vi ankom til Meningie ca 1630. Vi valgte at bo i telt så vi ikke havde slæbt det forgæves med. Maden blev tilberedt på Trangia.

Frida var umiddelbart lidt utilfreds med at sove i sovepose men er pt helt rolig. Hun har indtil videre på vores rejse opført sig meget pænt, så lidt brok skal hun da også have lov til.

Vi er alene på teltpladsen så vi har udsigten og lyden af Lake Albert for os selv. Meget hyggeligt :-)

Location:Meningie,Australien

Bushen og Hyde Park

Lørdag splittede vi op og mændene tog til bushen mens pigerne tog på shopping. Vi vurderede at 5 timer i bil nok ikke lige var Fridas kop the. Søren var noget bekymret for om det ville være muligt at få kaffe på turen, så for en sikkerheds skyld blev der tanket op i udkanten af Adelaide. Turen bød både på kabelbåd over Murray River, deltagelse i den årlige fest hos Lars' vindbonde-ven, samt dirt-roads og kæmpefirben.

I dag, søndag, har vi udforsket forskellige 'hoods' i Adelaide. Til trods for en noget truende vejrudsigt har det været fantastisk vejr. Både Hyde Park og North Adelaide var fyldt med hyggelige cafeer og spændende butikker. I Hyde Park fandt vi lidt forskelligt som "the wamberg sisters" kan glæde sig til... :-)

Endnu engang sluttede dagen med lækker mad hos Lars og Melisa. Pizza som ville gøre flere italienske mammas misundelige. Her er billede af dessert vi har fået med Lars og Melisas egen avl af passionsfrugt og billede af passionsfrugt-blomster. Kan klart anbefale et ophold!! Bedre turguides og bedre restitution efter flyrejse fåes ikke :-)

Mobilabonnement

Dette er hvad der skal til for at man kan bruge mobilen billigt i Australien. For AUD 30, får man et simkort som man selv skal klippe til for at få den i Iphonen. Det virker i 30 dage og så kan man tale ubegrænset til australske numre mellem 18-24. Ubegrænset sms til australske numre. Dertil har man AUD 250 som man kan tale og sms'se for internationalt, hvor en sms så koster 50 cent. Desuden har man 500 mb data. Det hele udløber efter 30 dage.

Update: man skulle forresten lige recharge med AUD 30 oveni for at få bonussen..

Wine tasting

I dag blev det til endnu en tur i toyotaen. Vi kørte til Barrosso Valley. Vi besøgte Jacobs Creek, som de jo som bekendt sælger i Netto. Jeg spurgte ind til exporten og de fortalte at det var deres "classic range", som blev exporteret, og at den ikke kunne smages.. Hmmm - måske tålte den ikke ikke sammenligning med "The Aussie Selection". Derefter gik turen til vingården "Rockford". Det var et noget mindre sted med ild i komfuret. Efter hyggelig frokost på Nosh Café i Tanunda, gik turen til Maggie Beers - Australiens blandning mellem Claus Meyer og Hüttemeyer.

Morgenmad