søndag den 30. oktober 2011

Rundt og rundt og rundt i Canberra

Dagstur i Canberra. Størstedelen af byen er tegnet med passer og linial på et skrivebord, og det gør det lidt svært fx at overskue hvor langt man er kommet rundt i rundkørslen med en diameter på 1 km. Efter et par runder var vi dog udlært.

Vi startede med sightseeing fra bilen. Vi lørte til Ambasadekvarteret og så på lidt forskellige ambassader. Der var mange flotte og flere store. Den amerikanske var selvfølgelig den største. Papa New Gunea's var meget speciel, ligesom den japanske sjovt nok var meget japansk. Den danske og norske var slået sammen og lignende en mellemting mellem en lejrskole og et arkitektsmart parcelhus fra 80erne.

Efter ambassdekvarteret kørte vi til centrum af centrum, hvor Parlament House naturligvis var placeret. Vi tog en tur i deres rundkørsel og fandt parkerng i kælderen. Huset var meget spændende at se og vi var ude på taget hvor man kan gå rundt på græsplænen og kigge op af den lange akse som nok er nogle kilometer lang. Formiddagskaffen blev også indtaget i Parlament House.

Efter formiddagskaffen var det tid til frokost. Den blev indtaget i Kingston-kvarteret.

Herefter var det tid til feriens første museumsbesøg. Vi kørte til War Memorial, som meget fint viste hvordan Australien har været involveret i 1. og 2. verdenskrig. Der var også en mindelund hvor alle faldne soldater var nævnt og der var sat et masse små plastikblomster rundt omkring. Mindelunden blev desværre stadig opdateret med faldne soldater i Afghanistan.

Efter dette kørte vi lidt sightseeing tilbage til Bungendore, hvor Karen og David havde inviteret til middag. Deres søn og svigerdatter samt tre børn var også inviteret, og Frida lærte måske lidt ting fra deres etårige datter.

Bonusinfo: Byerne hernede har mange sjove navne som fx Tumbarumba og Wagga Wagga.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar