Vi gik ned til wharfen i Port Fairy. Den fulgte floden og der var stille og fredfyldt. Så kom vi ned til Griffith Island og valgte at gå en tur derover. Så skal vi ellers love for at fanden tog ved vinden. Uden overdrivelse var der stiv kuling, og da betontingesten vi gik på kun var et par meter bred, holdte vi extra godt fast i barne- nårgh nej klapvognen. Frida sov tungt fra det hele - stormvejr har tilsyneladende en beroligende effekt på hende.
Vi nåede ud til fyret, og derude fik Stine øje på noget der ligende mennesker ud i vandet. Kombinationen med stiv kuling, gav kæmpebølger. Men jo, efter Søren fik stillet skarpt blev vi enige om at der var tre knægte ude at ride på bølgerne. Hatten af for det. De Aussies er ikke så pivede. 110 km/t som fartgrænse på en smal landevej med med kæmpetrucks er efter vores mening heller ikke for de pivede.
Efter Port Fairy gik turen mod Great Ocean Road. Kaffen nåede dog ikke engang at blive lunken før dagens første stop - Tower Hill Park. Denne park ligger i midten af en gammel vulkan. Det var spændende at se. Vi gik en tur for at se koalaer. Kolaerne var blevet udsat for flereår siden med stor succes. Der var blevet rigtigt mange, og nu uddelte de P-piller til dem for at begrænse populationen. Det havde de også ret stor succes med kan vi bekræfte. Dog så vi både emu og kænguru. Emuens unger hedder på engelsk: chicks. Hvad de hedder på dansk tumler vi stadig med.
Videre mod Warrnaambool. Forbi Warrnaambool og ud på Great Ocean Road.
Great Ocean Road er smuk!
Vi havde delvis blå himmel og kraftig blæst. Det er ikke det dårligste vejr at opleve vejen i. Vi holdte ind de fleste steder vi kunne og så bl.a. Grotto, London Bridge og Archs - klippeformationer. Altsammen var flot og råt på een gang.
Vi endte i en fantastisk cabin i Port Cambell. Belært af de to forrige dagens erfaringer valgte vi at få pizza-tag-med-hjem.
Location:Port Cambell, Victoria, Australia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar