Vi vågnede efter en herlig nat på varme-rullemadrasserne! De kan nogle tricks med el- varmeapperater de australiere. Turen fortsatte af Great Ocean Road med flere spektakulære klippeformationer. Da vi kom til højdepunktet; de tolv apostle (som vist aldrig har været tolv) havde vi faktisk set nok. Men altid facinerende at se havet, f.eks. så vi det modsatte af en naturhavn, en slags natur-mankulator hvor man helt sikkert kunne få sit skib splittet i meget små bidder, og det er der da også mange der har fået gennem historien. Vi oplevede endnu engang at kaffen ikke nåede at blive kold inden næste stop ved autentisk general store. Det problem findes nok ikke i outbacken, men det må vi have til gode.Som kompensation for at Stine kun nåede et år på skovbugsuddannelsen tog vi en afstikker til verdens længste/højeste??? (husker ikke hvad) trætopsti i flot tempereret(?) regnskov. Stine læste på reklamefilm at stien var 4,5 meter over jorden og syntes egentlig at det var meget fint, omend måske en anelse for familievenligt til trods for højdeskræk. Det viste sig at være 45 meter og så kan 600 meter sti godt virke som en lang tur. High five da vi var nede :-)BONUS INFO:
- det er mere sandsynligt at finde en BBQ på en rasteplads i midten af ingen ting end et toilet.
- postkasser skal vist helst laves af noget man finder bag laden: en skraldespand/mælkejunge/hundehus/olietønde. (Alle nævnte bygger på egne observationer)Vil nu snart sove med havet brusende i ørene i Apollo Bay.
Location:Apollo Bay, Victoria, Autralia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar