lørdag den 12. november 2011

Great Road Home

Nu skal vi hjem!

Det har været en fantastisk ferie/orlov og det er naturligvis en smule vedmodigt at skulle slutte ferien og vide at gensyn med vennerne dernede nok først sker om et år eller to. Omvendt er det jo også heldigvis dejligt at komme hjem til sig selv. Når vi ser tilbage har ferien gået over forventning. Frida var virkelig god til at rejse og hun fandt sig i stort set alle de ting vi fandt på. Vi har næsten hver dag følt at hun har lært noget nyt eller er blevet lidt bedre til det hun allerede kunne. Vi har også fået bekræftet at telt og sovepose er helt i orden med Frida.

Her på sidstedagen (som for os er 26,5 timer), nåede vi lige at se juleparade i Adelaide. Konceptet er en blandning af karneval og juleoptog, dog uden alkohol indblandet.. Vi kan afsløre at julemanden hernede ikke er i badeshorts men i stedet i den traditionelle dragt som vel er udviklet til luftrummet over Grønland. I 33 graders varme tror vi det var en anelse hedt..

Efter optoget var det tid til pakning og afgang til lufthavnen, hvor vi var kl 13. Vi fløj kl 15 og skulle gerne være i Singapore lørdag tidlig aften. Lørdag sent aften hopper vi på flyet mod Helsinki, hvor vi lander søndag morgen, og så er Amager jo kun et stenkast derfra.

17:55 (Singapore-tid)
Frida er ikke så god til at sove i lyse omgivelser med mange mennesker. Hun vl hellere charme selvom hun er dødtræt. Derfor håbede jeg at Stine ikke ville komme længere end til level 7 i Caveman. Jeg er nemlig også kun nået til level 7. Hun har dog netop meddelt at hum er nået til level 8, så jeg tror vi lukker den historie her. ( Ellers kan vi altid hive den historie frem om min sejr i minigolf i Italien i 2006, hvor jeg efter at have være konstant bagud fra start hev sejren flot hjem på sidste hul).

17:59
....nu er hun nået til level 10 :-| ....skal jeg vække Frida...

18:15
.....aaargh - ved at spørge lidt dybere ind til hendes flotte spil, har hun nu erkendt at hun har knækket koden, så hun har evigt liv.. Vi er for øvrigt lige over Javahavet 2840 miles fra Adelaide)

18:29
Happy hour

Take home message:
Medbring ALTID en icebreakertrøje ligemeget hvor i verden du rejser hen.
Medbring engangsvaskeklude til babyen, hvis du ikke vil bruge klennex.
Medbring ikke bøger, hvis Frida eller lign. medbringes. De vejer og du får læst ca. 0 sider.
Medbring telt.
Husk dinerskort til loungeadgang.
Overvej det en ekstra gang inden du køber et middelstort billede i glasramme.
Husk at der altid er en BBQ når der er behov for det.
Husk at gratis wifi som regel er nede og dem som virker er langsomme.
Husk et internationalt kørekort hvis du vil være helt sikker på at få udlejningsbilen.
Husk at Australien er forholdsvis paranoide med hensyn til at indføre pest og andet godt.
Husk at gennnemsnitstemperatur er een ting og temperaturspredning en anden ting.
Overvej om det er federe at leje en VW-bus fra 60erne gennem Veedub.
Overvej om det alligevel er skønnere at have en japansk riskoger med aircon.
En bil som i biludlejningssprog kaldes IWAR er kun lige stor nok.
Hvis du hører en panfløjtespiller med forstærker har du fundet byens turistcentrum.

Ellers er der vist kun at sige: "No worries"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar