Hjemme igen

Endelig hjemme til et flot dansk efterårsvejr, hvilket vi slet ikke vidste vi savnede.

En god tur er slut - tak til jer der fulgte med!

Great Road Home

Nu skal vi hjem!

Det har været en fantastisk ferie/orlov og det er naturligvis en smule vedmodigt at skulle slutte ferien og vide at gensyn med vennerne dernede nok først sker om et år eller to. Omvendt er det jo også heldigvis dejligt at komme hjem til sig selv. Når vi ser tilbage har ferien gået over forventning. Frida var virkelig god til at rejse og hun fandt sig i stort set alle de ting vi fandt på. Vi har næsten hver dag følt at hun har lært noget nyt eller er blevet lidt bedre til det hun allerede kunne. Vi har også fået bekræftet at telt og sovepose er helt i orden med Frida.

Her på sidstedagen (som for os er 26,5 timer), nåede vi lige at se juleparade i Adelaide. Konceptet er en blandning af karneval og juleoptog, dog uden alkohol indblandet.. Vi kan afsløre at julemanden hernede ikke er i badeshorts men i stedet i den traditionelle dragt som vel er udviklet til luftrummet over Grønland. I 33 graders varme tror vi det var en anelse hedt..

Efter optoget var det tid til pakning og afgang til lufthavnen, hvor vi var kl 13. Vi fløj kl 15 og skulle gerne være i Singapore lørdag tidlig aften. Lørdag sent aften hopper vi på flyet mod Helsinki, hvor vi lander søndag morgen, og så er Amager jo kun et stenkast derfra.

17:55 (Singapore-tid)
Frida er ikke så god til at sove i lyse omgivelser med mange mennesker. Hun vl hellere charme selvom hun er dødtræt. Derfor håbede jeg at Stine ikke ville komme længere end til level 7 i Caveman. Jeg er nemlig også kun nået til level 7. Hun har dog netop meddelt at hum er nået til level 8, så jeg tror vi lukker den historie her. ( Ellers kan vi altid hive den historie frem om min sejr i minigolf i Italien i 2006, hvor jeg efter at have være konstant bagud fra start hev sejren flot hjem på sidste hul).

17:59
....nu er hun nået til level 10 :-| ....skal jeg vække Frida...

18:15
.....aaargh - ved at spørge lidt dybere ind til hendes flotte spil, har hun nu erkendt at hun har knækket koden, så hun har evigt liv.. Vi er for øvrigt lige over Javahavet 2840 miles fra Adelaide)

18:29
Happy hour

Take home message:
Medbring ALTID en icebreakertrøje ligemeget hvor i verden du rejser hen.
Medbring engangsvaskeklude til babyen, hvis du ikke vil bruge klennex.
Medbring ikke bøger, hvis Frida eller lign. medbringes. De vejer og du får læst ca. 0 sider.
Medbring telt.
Husk dinerskort til loungeadgang.
Overvej det en ekstra gang inden du køber et middelstort billede i glasramme.
Husk at der altid er en BBQ når der er behov for det.
Husk at gratis wifi som regel er nede og dem som virker er langsomme.
Husk et internationalt kørekort hvis du vil være helt sikker på at få udlejningsbilen.
Husk at Australien er forholdsvis paranoide med hensyn til at indføre pest og andet godt.
Husk at gennnemsnitstemperatur er een ting og temperaturspredning en anden ting.
Overvej om det er federe at leje en VW-bus fra 60erne gennem Veedub.
Overvej om det alligevel er skønnere at have en japansk riskoger med aircon.
En bil som i biludlejningssprog kaldes IWAR er kun lige stor nok.
Hvis du hører en panfløjtespiller med forstærker har du fundet byens turistcentrum.

Ellers er der vist kun at sige: "No worries"

Så fik vi kænguruen

Vi gik ud af døren lidt før 11/11/11 11:11:11.

Bare lidt shopping så vi kan fylde Fridas tomme taske til hjemturen.

Naturligvis nåede vi også et par caféer, så vi kunne få dagsrationen.

På markedet med Lars & Melisa og købe lidt pølse, kængurupølse samt andet godt.

Lækker mad og lækkert hår

Dejligt at være tilbage hos Lars & Melisa i Adelaide. Det føles efterhånden helt hjemligt.

Vi havde ingenting på programmet, men pludselig dukkede muligheden for en haircut op. Så nu ligner vi forhåbentligt ikle længere nogle stakkels backpackere uden en krone på lommen.

Vi rundende også lige botanisk have endnu en gang. Stine ville gerne se de søde flyvende hunde, men i visitorcenteret kunne de oplyse at de heldigvis havde fået udryddet djævelskaben.

Efter haircut gik vi på markedet for at købe ind til aftensmaden.

Det er en stor luxus at have et marked hvor man kan handle alt muligt godt. Vi håber at torvehallerne i København, bliver noget som vi bruger.

Frida fik et lille uberegnet brusebad i forbindelse med Lars test af regnvandshavevandningsanlæg, hvilket hun tog pænt.

BBQ+øl+vin+chokolade til aftensmad.

Dagens program

7.00: op
9.20: pickup shuttle til lufthavn
10.30: indcheckning af 25+21+8+8kg+klapvogn+"lille" pusletaske i håndbagage med bl.a. 40 bleer.  Burde hedde 23+23+7+7 og pulsetaske... (betyder vel at vi kan shoppe amok i Adelaide for Frida må også ha' bagage på Finnair)
11.00: klar til boarding
12.30: fly mod Adelaide

13.00: mindst to damer charmet af Frida
14.05: ankomst til Adelaide
14.23: alt bagage modtaget (heraf to mærket med "heavy load" og en afhentet i "odd size")
14.30: kaffe + bananabread - håber ikke der er nogen der tror de får både brød- og frugtrationen dækket på den måde

15.00: stener i lufthavnen mens Frida mosler rundt på gulvet

16.00: afhentet af Lars

17.00: lapning af klapvogn, så nu ved vi at Søren kan klare det i en ruf.

På billedet kan I se hvad Australske babyer og Frida spiser - altså kun tuberne.

Vi føjer flyvende hunde til listen

Vi har vænnet os til strandlivet, så vi stod op og startede med en morgendukkert og bodysurfing efter morgenmaden. Frida skulle køres i søvn i klapvognen, så jeg benyttede chancen til at prøve barfodsløb med klapvogn på promenaden i bar mave. Det er der sikkert forskellige meninger om.

Ved middagstid løsrev vi os fra stranden og tog båden til Sydney. Vi fik frokost i en food court i bunden af en skyskraber sammen med alle businessfolkene. En food court er er sted med en hulens masse fastfoodrestaurenter. Vi valgte burritos og de var meget effektive til at udføre bestillingen. Problemet var dog at det var møntet på at en mand bestilte mad til sig selv. Jeg skulle bestille til både mig og Stine, og eftersom en mand spurgte om grøntsager og næste mand spurgte om sovs og tredje mand om tillægsydelser, så var jeg på en hård opgave med at holde alle i gang og samtidig huske hvad vi skulle have.

Efter frokost tog vi op og se den gamle shoppingcenter Queen Victoria Building. Det var sådan set meget flot.

Derefter gik vi til Kings Cross for at se Coca Cola reklamen, som i følge guidebogen er Sydneys svar på Hollywood-skiltet i L.A. Nu kan vi i hvert fald sætte X i den også.

Returvejen var via Wooloomooloo og forbi Harrys piebod. Vi sprang dog over pien denne gang.

Returen var også gennem botanisk have og HOV, - pludselig så Stine de flyvende hunde hænge i træerne. YEEEEEEEES! Det var det X vi havde savnet, og som vi så småt var ved at afskrive.

Derefter var det mod Manly. Frida vinkede lystigt til alle, men det var businesstrækket vi var med og businessfolk vinker desværre ikke så meget retur som ældre kvindlige pesionister, som vi tidligere ofte har delt afgang med.

Apropos pensionister, så har vi fundet ud af at det tit er dem vi møder. Enten er de mange eller også holder vi bare de samme ferier som dem og på de samme tidspunkter.

Nu er pakningen i gang og da vi kun må have to indchekkede bagage mod tre fra/til Danmark skal der koprimeres lidt hist og her. Vi rejser i fuld vinteruniform.

Vi fandt festivallen!

Efter en aften og nat hvor jeg stadig sejlede efter gårsdagens sejladser startede vi dagen med en morgendukkert på vores lokale strand. Skønt!

Endnu mere færgesejlads førte os til Watson Bay. Et yndet udflugtsmål hvor man skal spise Fish & Chips. Det gjorde vi selvfølgelig også. Aussies er besat af Fish & Chips, så det var ikke første gang vi har haft chancen. Vi har endda set et Fish & Chippery. Må vel svare til et pomfritteri på dansk- så er den idé givet videre.

Herefter gik turen til Bondi, Sydneys nok mest berømte strand. At dømme efter menneskemængderne en mandag tidlig eftermiddag udenfor skoleferien, så var det en rigtig klog beslutning IKKE at tage der ud søndag. Fik selvfølgelig badet igen inden vi begav os ud på en lille gåtur langs kysten. Her oplevede vi det sjældne at vi faktisk fandt den festival som vi havde læst om. En "Sculpture by the Sea" festival. Her skal jeg love for at de tog revanche for alle de festivaller vi ikke har fundet, for hele kuststrækningen var praktisk talt plasteret ind i div. sjove, flotte, fantasifulde osv. skulpturer.

Måske halvvejs på vores gåtur brugte vi fjeld-regel nummer 1* og begav os mod Manly.

* Fjeld-regel nummer 1 til de der ikke lige er opdaterede med den slags: Det er ingen skam at snu.

Ruten 29. oktober - 4. november

Albury ==> Bungendore ==> Canberra ==> Bungendore ==> Oberon ==> Katoomba ==> Sydney

Vi sejler Sydney tynd

Jeg stod tidligt op og tog en løbetur. Jeg var ikke den eneste der har fået den idé at lave lidt motion søndag morgen 0730. Der var masser af havsvømmere, surfere, kajakroere, roere, beachvollyer, løbere mv. Vi er jo ikke blege for at sammenligne Manly Beach med Amager Strandpark, men vi må jo nok erkende at temperaturstigninger gerne skal være mere end to grader før vi kommer helt på niveau.

Planen var egentlig at jeg skulle have Frida med i klapvognen fordi hun altid vågner tidligt, men det gjorde hun naturligvis ikke den dag hun skulle gøre det..

Morgenmaden var bare pandekager og boller med spejlæg og frugtfad. Bacon var der ikke blevet plads til.

Herefter var det på båden mod Sydney. Selvom det var fjerde gang var den igen en fabelagtig flot tur. Med alle Sydneys fjorde og bakker og højhuse er der mange, der har oceanview, og det må man da misunde dem. De kigger ud på en meget levende havn med sportsfiskerbåde, yachts, sejlbåde, færger, krydstogtskibe, kajakker mv.

Da vi kom til Sydney glædede vi os over at vi rejste modsat alle andre, som var på vej til Manly Beach. Vi tog til Kirribilli, hvor der lå mange dejlige huse og hvor man kunne gå i en lille park og se Habour Bridge nedefra.

Vi gik naturligis også over broen, for det er jo et must. Fin tur.

Så tog vi båden til Balmain, og så lidt på det. Vi fik kaffe og kage og Stine var meget overrasket over at jeg for første gang på turen ikke valgte en kage som indeholdt chokolade. Når man bor på Manly Beach får man lyst til at leve sundt, så jeg valgte en kage der havde mango på toppen.

På båden igen igen og denne gang var det tilbage til Sydney for at skifte til båden til Manly. Så har vi vist også fået dækket færgetursbehovet for i dag.

Frida er begyndt så småt at fange det der med at vinke. Det gør hun meget og vi har lidt ondt af hende når folk ikke vinker igen.

Bonusinfo: Vi har efterhånden lært at sige "no worries" i stedet for "no problems", når vi har behov for den slags kommunikation, så lidt aussies er vi blevet.

Body-surfing og pies i Wooloomooloo

Så kom vi endelig i havet! Fantastisk med morgendukkert 2 minutters gang fra hvor vi bor. Søren body-surfede på bølgerne og var næsten ikke til at lokke op igen. Vandet er stadig halvkoldt for aussierne, men nok så varmt som det nogensinde bliver i Danmark.

Vi tog herefter mod Sydney og nød endnu engang den daglige færgetur forbi operahuset og alverdens steder man godt kunne tænke sig at bo. Vel i land gik vi straks hen for at se nærmere på operahuset. Overalt var der klar til bryllupper og folk i fine kjoler og med små hatte. Også i botanisk have som vi besøgte lige efter operahuset. Så desværre heller ikke denne gang de flyvende hunde, som vi tidligere har jagtet. Herefter gik turen til The Rocks: gamle, charmerende havnebygninger hvor der nu er restauranter og butikker.

Om eftermiddagen mødtes vi med Dale, bror til en af mine australske kollegaer. Han tog os med på en gåtur til Woolloomooloo (det hedder det faktisk). Aussies er besat af pies og i Woolloomooloo (måtte bare skrive det igen) er STEDET at spise disse pies med godt med kartoffelmos og en sø af ketchup ovenpå. Stor kunst at spise uden at alt flyder ud over alt. Søren mistede kun en lille bid til en grisk måge, så vi bestod. Fik desuden en masse fif til andre steder vi kan besøge de næste par dage.

Cruising Sydney Habour Bridge ved en fejl

Vækkeuret var sat til kl 7.00 men Frida besluttede at vi skulle op ved sekstiden. Morgenmad var på hotellet, men ligemeget hvor meget toastbrød man spiser bliver man jo ikke mæt af den grund.

Vi var dog ude af døren så vi kunne være ved vores "studio" i Manly ved Sydney kl. 1030. Vi havde aftalt kl. 11, men det viste sig at vi havde brug for endnu et kvarter for at nå det, så vi ankom først 11.15.

Lejligheden var fin og den ligger et rigtigt surfersted 10 km fra centrum. Vi skal nok ikke surfe, men vi kan da altid købe en t-shirt.Vi tømte bilen, og eftersom det kun burde være hvad der svarer til de to stykker baggage samt tre håndbagage og en klapvogn (som er det vi have med på flyveren til Adelaide), burde det jo ikke tage lang tid - men det gjorde det!

GPS'en sagde 10 minutter til bilafleveringsstedet. Det blev nærmere 50 og det var mildt sagt hektisk. Trafikken i Sydney får trafikken i København til at ligne Korsbæk på en søndag. Der var betalingsveje, hvor man skulle have abonnement, men man laver jo ikke lige en U-vending på Habour Bridge, som vi krydsede to gange i dag, - den ene måske ved en fejl. Desuden hoppede GPS'en mellem vejene, når de lå i flere lag, hvilket pressede speaker Stine en kende. Vi nåede den dog - 16 minutter før deadline. Frida skreg de sidste 10 minutter. Vi tolker det som om hun gerne ville ud af bilen.

Det er jo altid lidt vemodigt at aflevere en bil efter et godt roadtrip. Huydaien har givet os mange gode oplevelser langs vejen og bragt os til mange dejlge steder. Når det er sagt må vi også konstatere at vi ikke er blevet Huyndai-folk, - der mangler bare et eller andet i sådan en vogn..

Sydney er en dejlig by indtil videre. Vi kan nu allerede sætte X ved at have set operahuset og Habour Bridge. Dem kommer vi at se nogle gange eftersom vi skal med båden fra Manly Beach til Sydney og retur sikkert hver dag.

Frida blev syv måneder i dag, og det blev traditionen tro fejret med cupcakes.Vi har lagt en lille video på 2:36 minutter, som viser 2:36 minutter af vores roadtrip!

High tea i lav sky

Vi vågnede midt i en sky og har været der hele dagen. Startede med at tage til Leura og rulle op og ned at shoppinggaden der. Mere stilig end Katoomba. Fik kaffe (surprice) i trendy nedlagt garage.

Herefter mente vi at vi på må og få sagtens selv kunne finde Wentworth falls, hvilket viste sig ikke at holde stik. Sørens GPS kunne finde en unavngiven turistattraktion i området, som vi valgte at satse på var vandfaldene. Det holdt stik. Da vi stadig var midt i skyen var det so-so med udsigten fra viewpunkterne, så vi fyldte Frida i bæremaisen og begav os mod toppen af vandfaldet. Til trods for at tidsestimaterne kun er en anelse overdrevne her i forhold til USA var vi hurtigt ved vandfaldets top, som vi faktisk kunne krydse på trædesten. Denne sti første os til spooky sti som var hugget ind i stejl klippevæg for MANGE år siden. Vi passerede bl.a. et sandstensklippeudhæng, hvor der de første 100 meter under var luft! Her må man sige at vi virkelig havde brug for bæremaisen og Frida nød udsigten i fulde drag.

Vel tilbage på parkeringspladsen blev vi lokket af et 'short cut track' til Conseration Hut Café og begav os straks afsted. Viste sig efter 20 minutters gang, at man også kunne køre lige til døren. Frida og jeg valgte opsamlingsløsningen ved afgang...

Som om vi ikke havde spist nok i dag valgte vi at tage til afternoon tea på byens eneste 5 stjernede hotel. Fordelen ved de rigtige fine steder er at de sjældent snopper op ad, så de spurge høfligt og uden at fortrække en mine, om vi skulle tjekke ind, da vi kom anstigende i vores udtrådte sko mm. Blev anbragt ved kaminen i de blødeste storblomstrede sofaer. Så fik vi vist fjern-fejret moster Pernilles fødselsdag med manér :-)

Zig zag med åben mund gennem Blue Mountains

I dag var første ud af to overliggerdage i Katoomba. Det er dog ikke det samme som at vognen holder parkeret. Vi kørte scenic drive og var inde og se ud over nogle flotte dele i Blue Mountains. Vi fik brugt bæremaisen, hvilket vi trængte til, så den ikke var med forgæves! Frida knurrede tilfreds hele den halve time hun sad i den, så den skal vi nok blive glade for.

Standardrundturen bragte os også forbi en meget stejl gammel jernbane som klatrer zigzag ned i dalen. Det ville vi gerne prøve. De havde dog problemer af en art som de ikke kom nærmere ind på, så vi måtte køre til Mount Victoria for at få noget mad og slå tiden ihjel. Det gik fint med verdens længste rap på shuffle i bilen.

Kl. 14 var vi tilbage ved zigzag-toget og nu var problemerne løst og vi indløste billet til kl 15-turen. Det var en meget fin tur med damplokomotiv og med førsteklassekupéer, fra dengang der var stil over det. Det var samtidigt meget praktisk når vi havde Frida med, selvom hun blev noget bange da der blev kulsort igennem en tunnel.

Frida laver stadig tit planken og nu er hun også begyndt at have munden på fuldt gab i flere minuttter af gangen, når hun synes moget er sjovt. Der kommer ikke nogen lyde ud - bare åben mund.. Det er vel meget normalt.

Jeg løb 5 km på godt 31 minutter, for at hente ind på Stine som tog en tur i går. Det var bakket og incl. lidt sightseeing, så jeg er ikke bleg for at trække 6 minutter fra. Jeg er dog tilfreds med min beslutning om at lave body-age-testen gennem arbejdet før jeg tog på ferie og ikke efter..

Aftensmaden var igen inder-takeaway.

Vi har også booket den tredje nat her på hotellet i Katoomba, så nu er resten af feriens nætter planlagt: to mere her i Katoomba, fem i Sydney, nærmere betegnet en lejlighed i Manly Beach, som vi har store forventninger til. Til slut håber vi på at Lars & Melissa lukker døren op for endnu tre nætter hos dem - ellers har vi selv nøglen!

The Blue Mountains er virkelig blå

I dag har vi udforsket The Blue Mountains. Især delen omkring byen Katoomba. Byen giver flash backs til Indien med sin koncentration af hippier og trekkingstemning. Mange i Himalaya Habit som Søren kalder det. Udover fantastiske views over de blå bjerge har vi også set indersiden af hyggelig kaffe/vaffelbar. Ikke nogen dårlig kombi. Har desuden travet op og ned af de stejle gader og set på hyggelige huse.

Frida news: Frida er begyndt at lave "planken" hele tiden- løfte sig så kun hænder og tæer rører. Måske har hun hørt efter til pushy mums træning hvor jeg har lært, at hvis man kun laver én øvelse om dagen, så bør det være planken.

Her til aften var Frida i karbad for første gang. Hun klamrede sig først til mig som en lille sugemalle/abeunge, men plaskede herefter ret hurtigt rundt og nød det. Håber det får god indflydelse på hendes nattesøvn...

På rundtur i merino

Tog afsked med Karen og David i dag efter dejligt ophold. Håber vi ses igen i Danmark eller Australien!

Kørte til Goulburn for at se The Big Merino, et stort får med shop inden i. Det var endnu en af de kæmpe ting, som aussies virker besatte af, og som vi efterhånden har set en del af. Nævner i flæng: kæmpe gyngehest, kæmpe hummer og store uldballer (og her er der ikke tale om Søren i sine nye Icebreaker boksershorts m alarm, men derimod uldens pendant til halmballen).

I den obligatoriske turistinformation fik vi en brochure over den vej vi havde tænkt os at køre mod The Blue Mountains. Vejen hedder for en gangs skyld ikke noget med Great, og til gengæld kan jeg så ikke huske navnet.

Sover i Oberon og Søren har forsøgt at få håndslag på at det er sidste teltnat.

Rundt og rundt og rundt i Canberra

Dagstur i Canberra. Størstedelen af byen er tegnet med passer og linial på et skrivebord, og det gør det lidt svært fx at overskue hvor langt man er kommet rundt i rundkørslen med en diameter på 1 km. Efter et par runder var vi dog udlært.

Vi startede med sightseeing fra bilen. Vi lørte til Ambasadekvarteret og så på lidt forskellige ambassader. Der var mange flotte og flere store. Den amerikanske var selvfølgelig den største. Papa New Gunea's var meget speciel, ligesom den japanske sjovt nok var meget japansk. Den danske og norske var slået sammen og lignende en mellemting mellem en lejrskole og et arkitektsmart parcelhus fra 80erne.

Efter ambassdekvarteret kørte vi til centrum af centrum, hvor Parlament House naturligvis var placeret. Vi tog en tur i deres rundkørsel og fandt parkerng i kælderen. Huset var meget spændende at se og vi var ude på taget hvor man kan gå rundt på græsplænen og kigge op af den lange akse som nok er nogle kilometer lang. Formiddagskaffen blev også indtaget i Parlament House.

Efter formiddagskaffen var det tid til frokost. Den blev indtaget i Kingston-kvarteret.

Herefter var det tid til feriens første museumsbesøg. Vi kørte til War Memorial, som meget fint viste hvordan Australien har været involveret i 1. og 2. verdenskrig. Der var også en mindelund hvor alle faldne soldater var nævnt og der var sat et masse små plastikblomster rundt omkring. Mindelunden blev desværre stadig opdateret med faldne soldater i Afghanistan.

Efter dette kørte vi lidt sightseeing tilbage til Bungendore, hvor Karen og David havde inviteret til middag. Deres søn og svigerdatter samt tre børn var også inviteret, og Frida lærte måske lidt ting fra deres etårige datter.

Bonusinfo: Byerne hernede har mange sjove navne som fx Tumbarumba og Wagga Wagga.

Vi nyder de hjemlige forhold

Startede dagen med en lidt længere køretur end forventet, men det gik nemt med både motorvej og en sovende Frida. Rart med fuldstændig lydløs betonmotorvej og monotont omdrejningsniveau fra motoren, efter den mere snørklede Great Alpine Road.

Lidt uden for Canberra, i Bungendore, bor noget familie af Sørens forældres venner, som vi kørte hen for at besøge. Vi blev både inviteret på kaffe og til at overnatte. David og Karen er til fest i aften, så vi passer på katten Heidi og det fine hus imens. Nogen gange er det bare utrolig dejligt at være under mere hjemlige forhold, end diverse campingpladser og moteller kan tilbyde. Vi må se at få et gæsteværelse så vi kan give lidt igen.

Det virker som om det er blevet varmere generelt, men altid lidt svært at vide om det skyldes at vi flytter os. Synes stadig vi møder lidt for mange aussies som snakker begejstret om vejret på de gode dage (som danskere ved vi jo et og andet om hvad det betyder).

Frida synes også at det er topdollar med nye legesager her hos David og Karen og mørkt på sovekammeret kl. 20.

Ruten fra 22. - 28. oktober

Melbourne ==> Phililp Island ==> Wilson Promontory ==> Ensay ==> Albury

Great Alpine Road - etape 3: Vi lavede en "kebnekaise"

Startede dagen i Mt Buffalo National Park, hvor vi lavede det man på insider sprog kunne kalde en 'kebnekaise' (fejlagtigt tro at man nemt lige kan drøne op uden madpakker mm). Især Frida og Stine fik mindst en dagsdosis af bjergkørsel f.eks. gennem svinget 'devils elbow'. Blev heldigvis belønnet med fantastisk udsigt fra toppen. Søren vil gerne fraråde at man tager til nationalparken på skiferie for liftsystemet er vist sjældent set mindre.

Meget sen frokost på Rail Trail Café hvor vi oplevede glæden ved en kravlegård fyldt med legetøj. Tror Frida synes det er den bedste café vi har spist på. Vi er tæt på at synes det samme efter mindst 15 minutter hvor vi begge havde begge hænder fri, samtidig med at Frida var vågen. Måske kommer vi fremover til at tilbringe mere tid end forventet på McD, og lignende familierestauranter.

I dag afsluttede vi Great Alpine Road og kørte videre af motorvej. I den sammenhæng kan det undre at cykling ikke er tilladt på mange campingpladser, men cyklisterne skal være så hjerteligt velkomne på motorvejen, bare de husker at se sig for ved til og frakørsler.

Vi fandt efter lidt søgen et motel til en fair pris. Vi er nu igen, ligesom i Bright og Port Fairy, stødt ind i en festival. Det er dog endnu aldrig lykkedes os at ramle ind i selve festivallen.. Vores motel ligger ved siden af en drive in bottleshop. Altså et sted man kan køre ind og købe de øl og det sprut man skal bælle i sig på vej hjem eller derhjemme. Søren hentede til fods to øl i brun papirspose, som igen var velfortjenste. Stines øl var en light, som kun indeholdt 0,7 genstand. Det var hun meget tilfreds med. Hun startede en lang tale om at det var flot jeg havde fundet en 0,7% øl, og forklarede om at de skam smagte rigtigt godt.

Aftensmad blev på italiensk restaurent, men Dronning Frida bestemte halvejs inde i måltidet at det var bedre at vi fik vores retter på restauranten som take-away. Knejsende og glad i klapvognen på vej hjem, var vores tålmodige dejlige lille skat ;-)

Great Alpine Road - Hviledag

Vi vågnede friske og veludhvilede efter vores 8. nat i telt. Frida fik sit ugentlige bad, hvilket skulle være i henhold til sundhedsstyrelsens anbefalinger. Imens flyttede Søren teltet fra plads 44 til 43.

Vi slentrede op i det obligatoriske Visitor Center som enhver by/område med respekt for sig selv har. Damen indtegnede nogle "Easy walks" som passede til at kunne gennemføres med klapvogn. Vi fik her bekræftet at der er forskel på easy walks i USA og i Australien! Affjedringen på vognen blev i hvert fald gennemtestet. Turen tilbage blev ad et gammel nedlagt jernbanespor. Det var virkeligt skønt at opleve foråret i solskin og med at de nyudsprungne træer.

Inden turen havde vi fået frokost i en hyggelig baghave til en café. Stine fik beetroot-toast. Aussierne er vilde med beetroot (som er rødbede, hvis nogen skulle have glemt det). Søren valgte den sikre løsning med æg-bacon tærte.

Den velfortjente kage blev efter turen indtaget i samme område.

Aftensmaden blev igen lam på BBQ'en. Søren fik bevilliget en øl. Det er store sager, efter som ølpriserne hernede er mindst ligeså høje som i Sverige.

Frida er igen næsten på toppen, så det er skønt. Alle damerne på campingpladsen synes hun er gorgieous, og symes at det er vildt at vi sover i telt med hende - især i sdan et lille telt som vi har med.

Great Alpine Road - etape 2: Gennem sne og mad

Hvis ikke vores bagagemængde i forvejen var ekstrem, så skulle vi helt sikkert købe varmerullemadrasser, som vi har tilbragt endnu en nat på. Fantastisk! Vi har jo også en privat interesse i at holde gang i Dong.

Fik taget afsked med Little River Inn for at æde os yderligere ind på Great Alpine Road. Ruten er fyldt med gamle guldgraverbyer med den helt rigtige stemning, så hele dagen har vi holdt pauser i forskellige småbyer. I Omeo får man stadig hjælp til at tanke benzin og butikkerne ligner noget fra en film fra 50'erne - se billede. På et tidspunkt var vi virkelige oppe i det alpine med sne ved siden af vejen og kørte også på en højderyg. Uha. Selv Søren mente vist for første gang på turen at vi var forbi nok spisesteder, bagere og cafeer.

Frida er frisk igen og nød meget at spise aftensmad med begge hænder godt begravet i mosen. Drak også selv af kop for første gang. Søren var meget begejstret for at måltidet foregik udendørs...

Great Alpine Road etape 1: På pub med en Midgormsorm

Fridas feber var faldet fra 38,7 til 37,7°C så det var en god nyhed efter en nat hvor Frida lå i uafbrudt mælkedrop. Så Frida var næsten gået fra regnorm til den midgormsorm vi kendte! Hun var så frisk at vi fik vandret hele to tracks på henholdsvis 600 m og 1 km. På disse tracks fik vi dog set en masse fin natur og strande. På Squaky Beach knirkede sandet på en meget særlig måde, hvilket var meget pudsigt.

Vi kørte derudaf og planen var ca 200 km, for at skåne den tapre Frida. Da vi nåede det planlagte mål kl. 15 var stemningen sådan lidt for storcenter-forstads-agtig. Så, som et par ravneforældre valgte vi at tage hul på Great Alpine Road og køre 20 km til nærmeste by. Der fandt vi hvad vi ledte efter: et hotel i slidt stil med tilhørende pub. Vi gik ind med puslingen på armen og blev mødt af en flink med halvfuld bartenderinde. Hun fortalte meget som vi ikke forstod, men vi endte med at forstå at hun ikke havde nogle rum ledige/klar, så vi kørte videre rundt i byen men fandt intet. Så kunne vi vende om eller tage 50 km på bjergveje. Vi valgte det sidste.

Vi håbede på at finde noget i Ensay, men eftersom guidebogen oplyste at man kunne køre igennem byen uden at opdage den, hvis man kom til at blinke med øjnene, var vi ikke så forventningsfulde. Vi kom til Ensay. Vi kørte slukørede ud Ensay. Men hov! Efter 1/2 km var der et skilt til Little River Inn!

Der kørte vi ind. Vi fandt en pub med en tyk mand med fipskæg bag disken og tre kunder i baren. Masser af billeder af de lokale sportshelte og skovhuggere på væggen.

De havde et rum. Et fint et med tykt gulvtæppe og en stor sprække under døren, flodvamd i hanen og elektronisk varmetæppei sengen :-) Lige hvad vi havde brug for.

Nu har vi netop fået lidt øl og en burger og snakket lidt med de lokale skovhuggere, hvor en af dem naturligvis havde en Farfar fra Danmark.

Heldagsregn 5744 km fra Sydpolen

Så ser det ud til at vi kom nogenlunde igennem denne dag. Heldagsregn og en lille sløj Frida-musling er ikke drømmeingredienser til en god feriedag. Har joket lidt med hvilke briller vi skulle tage på når dagens blogindlæg skulle skrives. Enten de briller som ser regn, bleskift om natten og at jeg tilbragte dagen i teltet til kl 14. Eller de briller som ser bacon & æg til morgenmad, mulighed for løbetur og god undskyldning for at upgrade til lille bjælkehytte med varmeapperat og blive inden døre og bage pandekager i Lille Sorte Sambo stil.

Nu håber vi at Frida er mere frisk i morgen for selvom vi har fået det bedst mulige ud af dagen, så er det dejligst når hun er frisk. Heldigvis har hun haft overskud til at smile og grine lidt indimellem, f.eks. når vi har sagt: gå væk dumme feber. Ovenfor kan I se hvordan vi har forsøgt at gøre dagen god ved at ændre lidt på det vi har mulighed for at ændre på.

Location:Wilsons Promontory Rd Tidal River Victoria 3960 Australia

Barbie all day long

Morgenen startede med at jeg tog ned til supermarkedet og købte en liter sødmælk. Det er det vi skal bruge for at komme i gang med dagen. Frida får det i hendes varme havregrød og vi spiser til det til vores havregryn. Vi har valgt at holde morgenmaden simpel, for at komme bare lidt hurtigt ud af døren. Jeg ville dog gerne peppe morgenmaden lidt op, men kunne ikke finde på noget kl 7 om morgenen udover en appelsin.

Tilbage på campingpladsen i køkkenhytten indser jeg straks min fejl. Pensionisterne er også oppe og de lister jo snildt deres pølser, bacon og æg op på BBQ'en som jo er standard inventar. En pensiodame fortalte på opfordring at de elskede barbie-beer, barbie-wine og alt muligt andet barbie. Vi gætter at barbie er kælenavn for BBQ.

Det må vi jo bare lære af!

Så kørte vi ud for at se på nogle sæler. Der var dog ingen sæler men til gengæld en masse måger. Dem var Frida meget interesseret i - måske fordi hun ligner en måge på den måde at man også bare skal være uopmærksom et øjeblik før hun har fingrene i noget forbudt..

Ved sælstedet så vi den længste boardwalk som vi endnu har set og det siger ikke så lidt eftersom de er vilde med boardwalks hernede. Boardwalks gør iøvigt også at man ikke så let træder i slangerne.

Dagens destination var Wilson Promontory, som er en nationalpark.

Vi ankom til indgangen kl 13, men måtte vende om da de ikke kunne bekræfte vores forespørgsel om supermarked. Vi måtte 10 km tilbage til nærmeste General Store.

1430 nåede vi målet og den nationalparkbetjente campingplads er flot beliggende, så vi er tilfredse med to nætter i telt - det nærmeste vi kommer Antarktis i de næste mange år!

Aftensmaden stod på ris og BBQ! Yes - endelig er vi forberedt. Jeg smækkede 400 grams bøffen på og vi fik en snak med de andre campister. De synes det var vildt at vi rejste med Frida. Jeg gav dem lidt snak og sagde vi sov i telt. En dame spurgte om Frida så sov i bilen..

En pensionist spurgte om vi kun skulle have den ene bøf at spise og inden jeg havde nået at modparere havde han smidt en pølse og tilbehør over på vores fad. Det var egentlig meget godt :-)

I kaoset med at få organiseret borddækning var jeg uopmærksom i 3 sekunder og så var skaden sket. En af de måger som i timevis hvde forsøgt at få en hapser vandt pølsen..

Ved opvasken så jeg pludselig et kæmpedyr. Det var en possum. Senere var vi på wombatjagt, hvor især Stine var meget opsøgende. Og vi så wombatten! Flere endda - tjek!

Nu er vi i posen i teltet. Der er varmt og der har været lidt torden og lidt regn. Meget hyggeligt.

Location:Wilsons Promontory Rd Tidal River Victoria 3960 Australia

Pingvinparade er big business

Så forlod vi Melbourne, men først efter at have besøgt botanisk have. Aldrig har vi set så mange helt anderledes planter. Desværre så vi ikke nogen flyvende hunde, som der ellers burde være. Kørte herefter ad "strandvejen" ud af byen og så alle de flotte villaer. Måtte også lige igennem "City Syd" x 100 inden vi rigtig kom on the road again.

Undervejs valgte vi destination til Philip Island, pingvinernes ø. Valgte at gå all in og købe de dyre billetter til aftenens pingvinparade (dog kategorien under dem med privat ranger...) Billetdamen mente at det var 'ment to be' fordi der lige var to tilbage. (Vi blev ikke og hørte om hun også sagde det til de næste...) Nød at gå VIP vejen for der var KÆMPE pøbel vi blev adskildt fra og fik virkelig første parket til at se pingvinerne svømme i land for at sove. Pludselig, lige efter solnedgang, så vi den første pingvin. Troede det var en unge, men de er bare små, verdens mindste pingvin. Frida sov i sin sovepose henover os, win win situation, og ekstra luksus at have privat varmedunk med til showet. Søren huskede at tjekke under bilen for pingviner inden vi kørte, som rangeren havde bedt os om.

Location:McKenzie Rd 2-14 Cowes Victoria 3922 Australien