onsdag den 19. oktober 2011

We ♥ Melbourne

De fleste byer har nogle "must-sees" som fx Eifeltårnet, Brooklyn Bridge mv. Melbourne har sikkert også nogle. Men vi har ikke set dem, eller opsøgt dem. Et koncept vi generelt er glade for at at spise sig gennem storbyer. Melbourne er som skabt til det! Der er flere kaffebarer i Melbourne end der er P-pladser i Kbh K. Tilmed har de alle deres charme og er ikke blot endnu en Baresso uden charme. Her er det rigtige kaffebarer med rigtig betjening. Det har vi udnyttet i dag. Vi fik også en sushi handroll - altså en sushihotdog. Hvor simpelt og godt. Frokosten var egyptisk burger og marrocon burger. Stine fik en sund ginger-honey-cinnamon-avocado-mælke-ting som var et måltid i sig selv.

Det var frokosten.

Så blev det varmt, 28°C. Vi forsøgte at køle af i turistsporvognen gennem byen. Det fungerede selvom Frida smed det meste af tøjet. Så gik vi over floden Yarra til Southbank-havnefronten som minder lidt og Vesträ Hamnen i Sverige (ligesom Glenelg, som den opmærksomme læser måske allerede har noteret). Forældrene fik lidt at drikke mens Frida spiste græs og solbriller. På vej hjem gik vi forbi nogle friske unge mennesker som var imod noget med penge og USA. Til aften valgte vi den sikre løsning, selvom Frida klarede gårsdagens restautrentbesøg til ug. Vi tog take-away med hjem til hotellejligheden. Japansk curry og lidt californiarolls. Knaldgodt :-)

Ser frem til mere mad og drikke i morgen!









Location:Melbourne, Victoria, Australia

1 kommentar:

  1. Tillykke til Søren i dag. Glæder os til at se hvordan han blev fejret. Hilsen os fra Sverige.

    SvarSlet